Nej, det her er ikke en post om hvordan Christiania er "et nødvendigt eksperiment" og hvordan nogle tusinde demonstranters "modvold" beviser at vi er nødt til at have et nyt ungdomshus, men istedet en anvendelse af Verdensbankens statistikbanki lørdagsunderholdningens tjeneste.
Jeg har siddet og kigget på den lange tidsudvikling i velstanden. Altså ikke antallet af lukkedage i de københavnske børnehaver 2004 ift. 2008, men udviklingen på langt, langt sigt. I Verdensbankens statistik betyder det fra 1960 til 2006. I den periode er det danske (inflationsjusterede) BNP ca 3-doblet, USAs cirka 4.5-doblet, Kinas ca 30-doblet.
Velstanden i Kina indhenter altså vores med stormskridt, også selvom den kinesiske befolkning er blevet fordoblet i perioden, mens vores kun er vokset med 18%. USAs BNP per indbygger løber slet ikke lige så meget fra os som BNPen gør (de var 14% rigere end os i 1960 - nu er de 17% rigere end os) - fordi USAs befolkning også vokser eksplosivt - med 65% siden 1960.

Da var det det slog mig: Danmark er i virkeligheden et Christiania med 5.5 mio indbyggere. En velstandsklub hvor den sociale kontrakt er lavet for længst og ikke er til genforhandling. Man kan bolle sig ind (hvis man er over 24), men ellers er det en lukket fest. Og klart nok - hvis man lukker op så skal man jo til at slås om de gode steder med kig til vandet.

- Ude i verden har de valgt forskellige andre reglementer i klubhusene. Indien har næsten indhentet Kinas befolkning - fordi Indien ikke har haft en et-barns politik. I 1960 var der 50% flere kinesere end indere. I dag er der under 20% flere.Velstandsmæssigt var Indien og Kina på niveau i 1960 - men nu har Kina fuldstændig distanceret Indien og BNP per indbygger i Kina er på vej mod det tredobbelte af Indiens - ikke at Indien ikke også har sit eget boom. Det er bare mere fredsommeligt end Kinas.