Weekendavisen leverer to indirekte kommentarer til min post om det snævre intellektuelle miljø i København i 50erne og 60erne. Den første en slags indvending fra den islandske mangekunstner Hallgrímur Helgason (radio, stand-up, romaner, filmmanus, sangtekster, musicals, teater, samfundskritik - meget, men indenfor klassiske litterære rammer)

Det kan godt være, at jeg er lidt speciel, men Island er et lille og åbent samfund, hvor alting er muligt. Det føles, som om samfundet kræver, at hver mand giver alt, hvad han har.

Det andet, et spændende uddrag fra en ny bog af Poul Behrendt om den gentleman's agreement der var mellem Peter Seeberg og Thorkild Hansen om gensidigt at fremme hinandens karriere når man fungerede som anmelder og journalist istedet for som forfatter. Det uddrag bringer iøvrigt også Jens Kistrup på banen som en fra kredsen - og han figurerer omvendt hos Barfoed som en der logrer for Rifbjerg...
- Behrendtbogen lader til at forfølge det litterære detektivværk, der vist også var tilgangen til Behrendts Dobbeltkontrakten, men denne gang altså om interessante forfattere istedet for noksagten Peter Høeg.