Det er godt nok lidt tidligt på julemusiksæsonen, men hey, det er søndag. Jeg sidder og hører Mariavesper på heavy rotation - en helt igennem grænseoverskridende oplevelse. Det er nærmet umuligt at tro på at værket er 400 år gammelt. Musikken er radikal og eksperimenterende og betjener sig af så mange flippede tricks ud i instrumentering, stemmesætning, brug af rummet og musikalsk struktur at det er svært at sige at der egentlig er sket noget vigtigt med musikken i den mellemliggende periode*. Helt specifikt så er minder de avancerede stemme- og rumvirkninger om konkret musik fra efterkrigstiden eller nutiden, hvilket selvfølgelig er en del af baggrunden for at barok er blevet så populært igen som det er.

*Det er selvfølgelig ikke rigtigt, det med mellemtiden, i virkeligheden, men lige et øjeblik kan man godt have det sådan. Mellemtiden er noget med romanens og "den psykologiske tidsalder", som godt kan ligne en tidslomme når den kun ses med 400-årige og 0-årige briller. Det er i øvrigt i den sammenhæng meget let, mens man lytter at komme til at tænke på Glasperlespillet, der lige præcis i passager diskuterer den situation, set fra centraleuropæisk hold efter destruktionen af den store tysk-østrigske fælleskultur i første halvdel af det 20. århundrede.