Hvis man kigger lidt på Dansk Films revolution i 90erne og de film, der kommer nu, så er den kedelig virkelighed vist den at filmen nøje spejler filmmagernes livsposition - og da filmene er meget ens, må vi så konkludere at det desværre ikke er sådan at vi har fået et levende filmmiljø, men bare én generation, der er slået igennem.
Hvad er det jeg snakker om? Jo, hvor alle filmene for 5-10 år siden handlede om barn nr 1 og om den farlige utroskab, drømmen om at være ung selv om man er voksen - altså om at være ca 35 - så handler de nu om jobbet og skuffelserne og bagefter - altså om at være 45 eller mere. Se bare på Ole Bornedals, Paprika Steens og Jannik Johansens kommende.