I dagens Weekendavis lærer man at Burma vs. Myanmar ikke er koloniengelsk vs. landets eget navn: Burma hedder også - i dagligsprog - Burma på burmesisk. Stavemåden er godt nok tilpasset engelske talere, men da der under alle omstændigheder er tale om en transkribering fra et andet alfabet skulle det være helt i orden. Myanmar derimod er et officiøst navn, promoveret af juntaen, naturligvis for at slå lige præcis på den tråd af kolonial-skyld det lykkedes for dem at slå på.
Lad denne postkoloniale reminder være tilstrækkelig anledning til en

Postkolonial frihedsvise
(med undskyldninger til Kipling og måske mest det i forvejen hårdt plagede burmesiske folk)

Nær den grå Moulmein Pagode bor et folk i slaveri
der er munke, der er vrede, der er Aung San Suu Kyi
alle fanget af en junta, af et mægtigt militær
Stop nu op, soldat fra Burma, sæt dem fri, din slavehær
Hold igen i Mandalay, læg dit våben, gå din vej
Hør den frie viljes rumlen fra Rangoon til Mandalay
Sæt dem fri i Mandalay, frihed finder altid vej
lad den bryde frem som torden bag ved Kina-bugtens kaj

(nb: Teksten går bedre med den patos der er i den danske melodi end med pop-hittet, som man kender med Four Jacks)