En af de ting jeg stødte på, på min ferie i Salzburg, var byens tilknytning til Oskar Kokoschka, der skyldes at han fra 1953 til 1963 drev en sommerkunstskole "Skolen i at Se" på slottet i Salzburg. "Kokoschka i 63?" tænker man uvilkårligt, for hans samtidige, Gustav Klimt og Egon Schiele døde jo begge, ikke af, men samtidig med første verdenskrig og Wiens bratte fald fra livet som kejserresidens. Så læste jeg lidt videre, og konstaterede at Kokoschake gud hjælpemig var i fin vigør også da Ali vandt The Rumble in The Jungle, ja endda nåede at opleve Sovjetunionens indtog i Afghanistan før han døde i 1980.
Og dog var han 28, og på højden af sin karriere, da han meldte sig til den kejserlige og kongelige østrigske hær i 1914 for at kæmpe i den store krig!
Sikke et liv. Han nåede både at blive kunstner, være en af de mange, der havde en affære med Wiens kulturelle starfucker par excellence, Alma Mahler, slås i krigen, komme hjem og se sine samtidige dø og sit land gå i opløsning (personligt for folk som Kokoschka, hans far var af tjekkisk oprindelse), blive erklæret degenereret af nazisterne, flygte - først til Tjekkiet, siden til England, før han efter krigen kunne vende tilbage til Centraleuropa og endelig til Østrig, for at lave kunstskole. Og så levede han endda næsten 20 år mere end det.

Da min mormor døde for tre år siden, i en alder af 101, havde hendes liv også fundet sted med Europas blodige århundrede som baggrund, endda med forbløffende dramatisk relevans, skulle man skrive historien: Hun blev konfirmeret under 1. verdenskrig, gift i depressionsårene, blev husmor og passede børn under 2. verdenskrig og sluttede af med at flytte på plejehjem nogenlunde samtidig med at Sovjet gik i opløsning. Men, det er jo bare et tapet bagved. Kokoschka er med på det tapet, hele vejen fra den ene ende til den anden.