July 09, 2007
Baresso standard

Hvis det mislykkes for Starbucks at slå igennem herhjemme, så bliver det ikke fordi Baresso allerede var der. Man får altid dårlig service hos Baresso, de høje priser til trods. Personalet er langsomt og knapt nok høfligt - men nedenstående oplevelse tager dog prisen: Morten har købt kaffe og venter på mig nede på Baresso. Siden vi nu er der, skal jeg også lige have kaffe med. Jeg stiller mig ved skranken. Der er intet personale. Der går to minutter og så kommer to piger ud fra baglokalet og går gennem butikken ud på gaden for at få står på et eller andet de synes er enormt vigtigt. De går ud i baglokalet igen. Der går et minut. Morten signalerer ud i baglokalet at der faktisk er kunder. Han får en tavs "to minutter" vist med fingrene (altså: De vipper ham en v-finger). Lidt efter kommer de to piger faktisk ud i butikken, men det er som om jeg er usynlig. De kigger ned, på hinanden, på deres maskiner - jeg står lige foran dem og taler endda til dem - og alligevel bemærker de simpelthen ikke at jeg er der. Det er virkelig rigtigt. Både jeg og Morten står og forsøger at gøre opmærksom på at jeg gerne ville have noget kaffe, og alligevel snakker de to piger bare videre og udfylder nogen tilsyneladende utrolig vigtige skemaer.
Latterlighedsgrænsen er overskredet for længst, men nu er også min "jeg er nødt til at se hvor længe de kan blive ved med det her"-græns overskredet og vi går uden kaffe.

Posted by Claus at July 09, 2007 03:30 PM | TrackBack (0)
Comments (post your own)

Sådan er det altid på baresso og underligt nok får man altid sin kaffe lavet af en barista trainee!

Posted by: M a d . P h o t o . W or l d on July 9, 2007 4:02 PM
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.
Name:


Email Address:


URL:



Type the characters you see in the picture above.

(note to spammers: Comments are audited as well. Your spam will never make it onto my weblog, no need to automate against this form)

Comments:


Remember info?