De tre mest funky mennesker, der nogensinde har vandret på jordkloden er James Brown, Sly Stone og George Clinton. Brown er død og Stone spiller stort set ikke mere, så det var det mest funky menneske, der stadig optræder, der beærede København med et besøg i går. Tivoli, hverken arena eller publikum, er ideelt til musikken. Funk er noget man skal deltage i. Der er et enormt register af call and response musikerne kan håbe på folk kan, og det kneb lidt med det i Tivoli til en begyndelse, ligesom det tog enormt lang tid fra Clinton begyndte at efterlyse en joint fra publikum til nogen endelig smed en op på scenen, men bortset fra den indlysende udvanding mindede koncerten faktisk lidt om den fabelagtige koncert Clinton gav i Vega for ni et halvt år siden. Jeg har ikke set nogen af de (to?) koncerter han har givet på Roskilde, men forestiller mig det har været samme show. 15-20 musikere på scenen. Jam-lignende musik der bare ruller fra nummer til nummer, Clintons barnebarn på scenen for at rappe den saftige Hard As Steel (og nævn mig iøvrigt en anden bedstefar, der inviterer sit ikke alt for gamle barnebarn på scenen for at rappe et hårdkogt nummer om at hun godt vil "ha den hårdt") og lissom sidst må musikerne nærmest hives af scenen. Det bliver de så ikke efter tre en halv time, men kvart i tolv, i Tivoli, men 7 kvarters musik med levende legender som George Clinton og med-siden-begyndelsen guitaristen Blackbyrd McKnight og også-med-siden-begyndelsen backup-sanger P-Nut er absolut godkendt, også på trods af det usammenhængende Rock'n Roll medley (inklusive danskudseende hvid gæst på guitar), der pludselig afbrød the funk. I det mindste morede de sig på scenen imens, og det er halvdelen af det sjove med de mange mennesker på scenen.
Bonus: timelang George Clinton doku på Youtube.

Nå, men egentlig var det jo Roskilde der var musikken i går. Regnen var standset og kun mudderet var der endnu. New Young Pony Club er et eksempel på tidens stil, danserock, der lidt lyder ligesom LCD Soundsystem til tider og lidt ligesom Tom Vek til andre - sjovt nok, men ikke så distinkt.
Stenalder-rock fra Roky Erickson var da maed sjov - musikerne var ligeså gamle som Clintons, og ligeså friske, bare på en anden måde. Og så blev jeg mindet om Sort Sols cover af The Interpreter, for den spillede han nemlig.
Endelig Beastie Boys som var plaget af lidt dårlig lyd (herunder et egentligt udfald), men ellers stillede med et all star lineup hvor begge deres vigtigtste samarbejdspartnere, Mixmaster Mike og Money Mark, var på scenen. Det var bestemt OK, men lyden var lidt et problem. Det var fedt for mig at de også havde de funky groovy ting med for de manglede meget den eneste anden gang jeg har set Beastie Boys - i Forum sådan ca dengang Hello Nasty var den nye plade. Men tænk hvis BB havde været afslappet funky på samme måde som Clinton i stedet for den trods alt lidt krampagtige stemning der var.

* Af dem, der stadig optræder, Hvis han optrådte endnu var Sly Stone trods alt nok endnu mere funky