Det er enten lavkomisk eller fantastisk hyklerisk når statsministeren på samme tid nægter at give interviews og gerne vil med på to-vejs-kommunikations toget med en weblog. Man kan ikke både få stærkt styret og imødekommende fri samtale. Jeg vil da håbe Bo Elkjær forsøger at lave interviewet i blogkommentarer.
Og så kan vi også lige få tid til at vende den lamme bemærkning om at Fogh jo bare benytter sig af sin personlige frihed når han ikke giver interviews: Hvis han gerne vil have personlig frihed til ikke at udtale sig, så må han jo gå til dronningen og fortælle hende at han ikke vil være statsminister. Alle ved - Fogh med, må man tro, at hverv man påtager sig begrænser ens frihed, forsåvidt den kommer på tværs af ens loyalitet med det hverv man påtager sig.
Posted by Claus at June 20, 2007 09:31 PM | TrackBack (0)