Lige en hurtig reflektion over det feedback jeg har fået ind fra min deltagelse i Kaffeklubben for nylig: Jeg har kun hørt fra/om mennesker der har hørt programmet online, og ikke et pip fra eventuelle lyttere til den direkte program. Der er et observationsproblem her selvfølgelig. Jeg får feedback fra de der færdes i et tovejsmedium, og det vil i det store hele sige online - men jeg kunne alligevel ikke lade være med at tænke på dels Searls' og Weinbergers nyttige The World of Ends og endnu mere på hvordan forandringen fra radions strøm til internettets punkter opleves. Sådan rent oplevelsesmæssigt for mig sæl, så kommer det til at gå ud på at jeg faktisk ikke rigtig var i radioen i nogen meningsfuld forstand. Der er ikke et sted jeg var nødt til at komme hen for at være med. Jeg har ikke været inde i en strøm, som på en meningsfuld måde var rundt om mig. Det er ikke bare en tilskuerillusion, der ikke er der mere - det er faktisk også sådan de andre tilskuere oplever sagen, fordi de finder hen til udsendelsen som et punkt for sig via nettet (iøvrigt sjovt at radioen online ikke gør mere ud af at dykke én tilbage i flowet fra dengang når nu man har chancen - sådan lidt a la den alfabetiske kontekst i en ordbog). Jeg tror ikke det er spor dybsindigt, men medierne bliver altså forandret fra steder til sociale objekter vi taler om.