Kottke linker til dette kort over Wal-Marts leverandører på et omsætningsproportionalt verdenskort. Man stiller sig selv det spørgsmål i forbindelse med kortet, hvor CO2 forbrugsproblemet er geografisk lokaliseret? Er det hos konsumenten energien bliver brugt, eller er det hvor varen produceres. Nogen der kan et link til et godt breakdown?
Posted by Claus at April 18, 2007 03:59 PM | TrackBack (0)Ikke lige det du spørger om, men beslægtet: The Economist havde for et par måneder siden en leder, der hævdede at 50% af en fødevares transport er fra producent til detailled. Og at de andre 50% er forbrugernes ture til og fra supermarkedet. Tallet blev brugt som kommentar til at flere lokale fødevareproducenter ville være bedre for miljøet. No so, sagde The Economist, fordi det villle betyde flere forurenende lastbilture til småproducenterne.
Posted by: Claus on April 18, 2007 4:18 PMHjem-is-bilen understreger vist the Economists pointe.
Men det hele er ikke nødvendigvis så enkelt: http://www.pegasi.dk/eBooks/Oekologi%20og%20transport%20eBog.pdf
Produktions-CO2-forbruget bør blive tørret af på konsumenten, da:
1) import-konsumenten typisk er et rigt land, der oftest (?) er interesseret i at overholde klimaaftalerne.
2) det er naturligt at binde co2-kvoteforbruget til produktet der så bliver prissat herefter. Grænseoverskridende produkter er typisk alligevel omfattet af fortoldning og lign administration.
Man glæder sig allerede nu til konklusionerne om at økologisk landbrug er CO2 inefficent - og desuden kunne man have den mistanke at den bedste indsats vi kan lave bare er en CO2-moms, og ikke alle mulige rædselsfuldt tidskrævende personlige CO2 forbrugs-awareness kampagner.
(Og alt imens husker vi så stadigvæk de gyldige indvendinger mod at lægge den økonomiske satsning dér (vi ved ikke at det virker) istedet for på at finde ud af at leve med forandringerne (et dige holder indiskutabelt vandet væk))