Eller Youtube? På mange måder er den absurde historie om Thailands konge ved siden af nogen fødder en bedre testsag for ytringsfriheden end Muhammedkrisen var. Der er ingen anledning til politisk infight om hvorvidt dem der er vrede er det med god grund, fordi den lov der søges handhævet er så dybt idiotisk. Til gengæld er der ikke nogen, der gider bruge energi på at beskytte retten til at sige noget fjollet, og den kommercielle censur virker derfor fortrinligt. Er Amnesty International på sagen?

I andre nyheder om folk, der gerne vil have papir på retten til ikke at skulle diskutere deres idiotiske holdninger: Scientology vinder sag ved menneskerettighedsdomstolen.