March 08, 2007
Min licens har fundet sit hjem

Danskhedstest, journalist-diss, Ungeren i Sækken Leif - og den uforlignelige Goodiepal og hans mageløse mekaniske nattergal og planetfløjte-spil-performance, altsammen rullet ind i én halvtime.
Den 11. time er den bedste reklame for ikke-kommercielle TV-kanaler i mands minde. Det må være helt vildt billigt at lave ovenikøbet, så kan vi ikke bare få mere af den slags og mindre af alt det andet - så får vi også råd til den koncertsal.

Onsdagens program med David Lynch var også helt i top.

Posted by Claus at March 08, 2007 02:26 AM | TrackBack (0)
Comments (post your own)

Ja, Den 11. time er virkelig også det bedste der er sket på min skærm i rigtig lang tid.

Posted by: cyclone bill on March 8, 2007 11:41 AM

Jeg kunne ikke være mere enig. Goodiepal var et højdepunkt i min karriere som sofakartoffel. Og så kan man hente alle udsendelserne som videopodcast - det er faktisk den måde, jeg fortrinsvis ser dem på.

Posted by: Føhns on March 8, 2007 2:20 PM

Må man godt stemme når man selv arbejder der, Føhns? Jeg er ikke helt sikker - men så kan jeg jo disclose for dig.

Posted by: Claus on March 8, 2007 2:34 PM

Også enig her. Goodiepal-episoden synes jeg har været højdepunktet indtil videre. Det er fantastisk at se en TV-vært, der tør (!) holde sin kæft og lade gæsterne snakke (eller fløjte og lave mærkelige lyde, mens de spiller et mystisk og fuldstændigt uforståeligt "planet-spil" med sig selv, som det var tilfældet med Goodiepal).

Posted by: Grann on March 8, 2007 10:18 PM

Må man ikke være glad for nogen bare, fordi man deler kantine og licenspenge med dem? Så må man heller ikke rose sin kone?
Jeg er kun glad for, at jeg kan finde noget broadcast-tv at rose. Læs selv mellem linjerne...;-)
Ps. Jeg er kun stolt af, at jeg var med til at ansætte Mads Brügger i DR, og at hans første 18 måneder i DR var på Harddisken, hvor jeg havde titel af talentvejleder for ham. Ikke at jeg skal tage æren for hans talenter. De er unikke og medfødte. Den ære skal hans mor og far have. Flinke folk i øvrigt.
Men Goodiepal-udsendelsen havde i øvrigt Oliver Stilling som redaktør. Oliver er noget af det mest originale, jeg har mødt i mange år. Bertelsen er god, men han har også fantastisk gode folk til at hjælpe sig.

Posted by: FØhns on March 9, 2007 11:18 AM

Talentvejleder. Uh, det lyder kommunalt.

Posted by: Claus on March 9, 2007 11:22 AM
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.
Name:


Email Address:


URL:



Type the characters you see in the picture above.

(note to spammers: Comments are audited as well. Your spam will never make it onto my weblog, no need to automate against this form)

Comments:


Remember info?