Efterhånden som volden bliver hårdere må man tro at flere og flere "bløde tilhængere" at gadefascismen falder fra - proportionsforvrængingen "Det hus kunne vi så ikke være i" vs. "Vi er i vores gode ret til at smadre hele København" bliver tydeligere og tydeligere.
Viljen til helt at se bort fra gadevolden i linjen ", men det er også bare fordi borgerrepræsentationen har lavet en svinestreg og bare hader anderledeshed" er enorm. Og så passer den ikke engang. Det er en dolkestødslegende og ikke andet. Jeg diskuterede det absurde lighedstegn, der sættes mellem accept af anderledeshed og "ungeren blir" ovre hos jdreng, og citerer lige lidt (med et par rettede typos)

Nu er ungdomshusets brugere heldigvis ikke de eneste der ikke er staten. Det er heller ikke hele det øvrige civile samfund.
Man skal vist have været ude at rejse for ikke at opdage at der var masser af civil hjælp at få, når nu kommunen og faderhuset ikke vil.
I morges [fredag morgen] var der en mor til en fra ungeren i TV2 med det karakteristiske udsagn “det kan simpelthen ikke passe at man skal have en rig onkel for at få sig et sted at være”. Det bliver en politisk og principiel diskussion, uden indhold for DER ER en rig onkel, han hedder Knud Foldschack. Men hans hjælp blev afvist. Den SKULLE gives over skattebilleten. Et absurd synspunkt.
Vi er ude i et halvreligiøst forhold til staten her og man fristes til at aflire den gamle anekdote om manden i nød, der afviser al hjælp fordi “gud nok skal redde ham”. På samme måde her - er der demonstrerbart et rummeligt samfund med plads til ungdomshusets brugere, men hjælpen skal komme fra Gud/Ritt ellers er den åbenbart ikke god nok.
Ungdomshusets brugere forlanger altså ikke bare at vi skal give plads til dem, de forlanget at vi skal være ENIGE med dem, politisk. Stanken af åndelig normalisering kan vist ikke blive stærkere.