Den her er nem: Selvfølgelig må statsministeren ikke blande sin magthaver-rolle med sin politiker-rolle når han bliver udsat for kritik, som han gør i Afghanistan-fange-dokumentar-sagen. Det er i den sammenhæng fuldstændig ligemeget om DRs Afghanistan dokumentar er løgn fra ende til anden. Og endnu mere uacceptabelt fordi der virkelig ikke er særlig meget kød på DRs historie. En svag historie om et delvist cover up af noget der måske er foregået, men som selv om det var foregået kun ville være potentielt forkert til skade for nogen, som vi slet ikke ved om det har skadet. Der er vist ikke et Watergate gemt her.
Regeringsledere, der banker offentligt betalte medier på plads hører ikke hjemme nogen steder, men da ihvertfald ikke her. Vil Fogh gerne huskes som en dansk Berlusconi eller Putin?

Mens vi stadigvæk gør opmærksom på at DRs historie er meget tyndere end tordenbulderet ellers burde antyde, så uddeler vi lige lidt bonuspoint til Politikens Stig Ørskov for at minde om at det var den samme Fogh der ikke mente, under Muhammedkrisen, at det tilkom ham at kritisere mediernes frie udtryk. Modsat Ørskov, mener jeg nu at det var under Muhammedkrisen Fogh havde ret, ikke nu. OG forøvrigt er det naturligvis ikke noget galt i at Fogh tager til genmæle. Han kan bare ikke rasle med sin bestemmersabel, mens han gør det.