Det er også bemærkelsesværdigt - men nok ikke sigende - at du som en af de eneste tilsynelandende er kønsløs på listen over weblogs...

Ak ja, den skæbne, den skæbne.
Man skulle ellers tro at det var til at regne ud fra min skrivestil.

Du skal ikke blive fornærmet, men glæde dig til at læse specialet.
Webloggen var en del af min læreproces, og noget af det jeg fandt ud af, er at weblogs, ikke er det samme som dagbøger. Men når man skal lære bliver man jo nød til at tage udgangspunkt i noget bekendt. Efter en længere diskussion med mig selv og litteraturen er jeg endt med at kalde dem notesbøger over hverdagen. Vil du være med der?

Jeg er højst fornærmet for sjov. Mht hvad det er der er her; Notesbøger, ja. "Fra hverdagen", nej.

Jeg synes oprigtig talt ikke det er det der foregår her, eller på de andre blogs jeg læser.
De blogs jeg gider læse handler om folks interesser, så forskelligartede som de nu er, uden egentlig at handle særlig meget om dem der har interesserne. Af den grund synes jeg hverdagen er forholdsvis irrelevant i sammenhængen. Det er en personlig tone, og holdningen til avisen, politik, film, litteratur, sjove klip på nettet, andre bloggere osv. er da bseret på ens personlige oplevelseshorisont, men så stopper det vel også der.

Kategoriseringer giver altid modstand. Det er det gode ved dem, fordi de dermed bliver begreber til at begribe med. Men 'notesbøger over hverdagen' ser ud til at misse en vigtig dimension ved blogs som classy.dk. Nemlig at det er en blog, der ikke bare er refleksiv men offensiv: Den indgår i den intellektuelle disciplin, der handler om at definere virkeligheden, bare ikke med abstrakt akademisk viden men med personligheden som filter. Og det er derfor, at privatsfære-begreber som dagbog eller notesbog eller hverdag ikke duer. Og, for den sags skyld, derfor at kategoriseringen af min egen blog som markedsføring også misser pointen med den blog.

Right on, navnebror.

Offensiv, personlig blogging. Det er en udemærket pointe at blogging i deneher form i virkeligheden i høj grad er doing mere end saying.

I en anden post en gang i fremtiden tror jeg jeg vil riffe over hvorfor vi har ordet "meningsdanner", men ikke ordet "meningshaver", og hvordan forvekslingen af privat og personlig pludselig skaber den nye, underligt pointeløse, genre "meningshaver". Ikke noget jeg selv har lyst til at være, men da helt klart et almindeligt syn på blogs, og måske også på blogs som min egen.

Det er i misforståelser som denne at man rigtig kan mærke at blogs måske faktisk ER et nyt medium.
Den afkodning af vores respektive roller, samtalens situation, eller hvad det nu hedder på fagsprog, man har lært fra de gamle medier kan simpelthen ikke med held anvendes til at analysere det nye.
Før var "Jeg = privat" en tilstrækkelig markør, men det er det ikke på blogs, selv om "jeg"'et naturligvis stadigvæk betyder noget.

Jeg er enig i den betragtning, Claus præsenterer: Nemlig at stort set alle blogs er personlige, men at meget færre er decideret private.

Og så er "hverdagen" sådan et lidt mærkeligt begreb at bruge, for hvad er ikke noget, man oplever i hverdagen? Især når en større og større del af folks hverdag udfolder sig på nettet, og man derfor ikke kan bruge hverdagsbegrebet til eksempelvis at skelne "min holdning til det, jeg læser i avisen" fra "så mødte jeg min kollega i SecondLife" eller "se den her fede video/plugin/program/historie på den her hjemmeside".

Og nu jeg tænker over det: Bliver "notesbog"-begrebet ikke bare en omskrivning af ordet "blog"? Begge betegner vel i denne sammenhæng kortere eller længere indlæg i en personlig tone om dette og hint, der falder forfatteren ind? Hvad står "notesbog"-begrebet i modsætning til?

I min undersøgelse har det vigtigst været forskellen mellem de weblogs der skrives professionelt
(af ansatte i virksomheder som markedsføringsværktøj) og weblogs der skrives af enkelt personer uden direkte kommercielt mål.
Hovedparten af den litteratur jeg har fundet om weblogs handler om mediets fortræffeligheder inden for markedsføring, men de fleste danske weblogs er personlige. Det synes jeg er en er paradoksalt, så det bruger jeg noget energi på i opgaven, og det er i den sammenhæng at kategorierne skal forstås.
Det er svært at lave en dækkende titel for weblogs, de fleste af dem er jo flere ting på en gang, og skifter fra dag til dag, det er vel nærmest et af kendetegnene.
Med valget af ordet notesbog her jeg tænk skitseblok til strøtanker modsat færdigbearbejdede tekster til traditionel publicering.
Mht valget af ordet hverdagen synes jeg det rammer meget godt, jeg tænker ikke på hverdagen som i hvad du fik til morgen mad, men derimod de ting der optager bloggeren her og nu. Jeg synes man kan se at mange weblogs skifter fokus over tid, det må afspejle at afsenderens interesse ændre sig.
Men som altid med kategorier kunne man helt sikket have valgt andre ord til at beskrive det samme.

Til det med det private på weblogs. Det har fyldt meget i de interviews jeg har gennemført i forbindelse med specialet. Jeg har fundet hjælp hos Anne Jerslev som diskuterer relationen mellem det private og det offentlige. Hun skelner mellem det intime og det personlige. Weblogs som denne er personlige men styre skarpt uden om det intime, det synes jeg er en brugbar terminologi til at forstå forskellen mellem dagbøger og weblogs.
Se evt: http://www.information.dk/InfWebsite/FremvisningPHP/Common/Information.php?pShow=Arkiv/ArkTAvVis.php&pTAvVis=123417

Tænkte nok at det var et positivt, konstruktivt fornærmet ;-) Jeg er til gengæld ærgerlig – over at I ikke kom på banen lidt før, det kunne jo have været godt at have nogle at spille bold med inden opgaven var afleveret, og det lyder som om I er meningshavere på dette område.

Den meget snak om blogs som markedsføring skyldes i overordentlig høj grad, at de første der satte blogs i tale som en ny form var forfatterne til The Cluetrain Manifesto, der lige præcis er anti-marketing marketing. Så er forbrugerforfatteren, bloggeren, jo sat på plads fra starten af.
Det er er lidt komisk og ironisk i virkeligheden. For pointen er lige netop at marketing skal dø, og at folk faktisk vil noget helt andet end være med i marketing. Og så går blogsnakken ellers. Om marketing.
Det næste problem er selvfølgelig at det nu mest er blogkonsulenter der snakker metablogging, og hvad har de nemmest ved at sælge og snakker derfor mest om: Marketing!

Jeg ved ikke hvorfor jeg ikke har studset over karakteriseringen før nu, udover at jeg har haft travlt og simpelthen ikke har lagt mærke til karakteristikken 'dagbog'. Og så er metablogging iøvrigt noget farligt noget, der hurtigt kan blive for meget af.

jeg blev vist også puttet i den bås i sin tid, så vidt jeg husker... problemet er vel at mediet stadig er så nyt (i hvert fald her i landet), at mange stadig eksperimenterer med udtrykket og jeg har da observeret, at en del blogs undervejs har ændret sig indholdsmæssigt osv... det afgørende for mig er helt enkelt om folk skriver med en eller anden form for nerve og ikke bare bevidstløst opremser dagens små og store begivenheder og/eller refererer til notitser på politikens hjemmeside (som jeg sikkert allerede har læst)...

@ Stinne: Jeg er helt med på, at "notesbøger over hverdagen" giver mening som en kategorisering af personlige weblogs i modsætning til korporate ditto. Min anke er, at det bliver indholdsløst at kategorisere nogen personlige weblogs som "notesbøger over hverdagen" i modsætning til andre personlige weblogs: For er disse andre personlige weblogs så ikke notesbogs-agtige, og tager de ikke udgangspunkt i hverdagen?

Samtidig er det jo netop dette, det personlige aspekt, der (vel?) gør bloggen interessant. Både som alternativ til (men ikke erstatning for) avisernes kulturskribenter, som Claus senere har blogget om, som en interessant og underholdende genre i sig selv, men også - ironisk nok - som marketinginstrument.