Jeg kan ikke helt regne ud præcis hvordan, men det virker på mig som et vigtigt besøg fra fremtiden, når Carlsberg vil sponsere den offentlige trafik. Det er selvfølgelig let at se at værdien af Carlsbergs enorme grund i Valby bliver meget større hvis der er en metrostation lige til døren, men med mindre de får lov at slippe med småslanter så skal der trods alt en del penge op af lommen når man begynder at betale tunnelbanen selv.
Det med fremtiden kom jeg til at tænke på fordi Carlsbergs tilbud kun er et af flere store private tilbud om at løfte opgaver, der tidligere bare ville have været offentlige. Modellen hvor private står for byens monumenter, kan man kalde den amerikanske model: New Yorks monumenter er kun i meget ringe grad offentlige arbejder ligesom vanvittigt rige amerikaneres enorme privatformuer længe har stået for al mulig velgørenhed og også bygget mange af landets bedste universiteter. Herhjemme har vi, efter europæisk mønster, altid haft staten som bygherre når der skulle ske noget. Nu står vi så overfor en situation hvor vi får den amerikanske model ovenpå et af verdens højeste skattetryk og en meget byggende stat. Velfærd oven på velfærd. Den totale rigdom, hvor alle sådan set har råd* til at betale gildet, både private fonde og det offentlige kan jeg ikke helt regne ud. Det må betyde et eller andet. Det må give en anden slags samfund end det vi har, men hvilket?

* og til kommentarsporet vil jeg straks understrege at jeg snakker de facto her. Jeg er ikke interesseret hverken i ideologiske eller økonomisk modellerede fremskrivninger der redegør for hvorfor vi faktisk ikke er rige lige på denne blogpost.