Total politisk falliterklæring fra David Trads

Tænk at skulle læse rendyrket venstresnoet vrøvl så naiv at man skulle tro den var ankommet i tidskapsel fra 70erne fra chefredaktøren på en avis udgivet i 2006:

På det store plan har jeg derfor altid været fascineret af politiske ledere som Che Guevara og Fidel Castro – fordi de modsat alle konventionelle politikere rent faktisk har haft drømme, mod og udholdenhed til at ændre på den amoralske ulighed, som eksisterer i verden. Gør det mig naiv? Eller endnu værre: Gør det mig til en voldsromatiker? Det synes jeg bestemt ikke! De forbrydelser, som Che og Fidel har stået for, falmer jo i sammenligning med de overgreb, som præsident George W. Bush i disse år står for.

Det er en moralsk, og politisk og analytisk total fallit. Som om Bush ikke har drømme? Som om det ikke faktisk er Bush's drøm, der er det direkte problem: Den neokonservative idé om at man bare skal vælte diktatoren, bygge en sal til parlamentet og så skride og så er demokratiseringen overstået. Hvis Bush havde været en kynisk realpolitiker var han aldrig gået ind i Irak. Castro lykkedes med at erstatte et højreorienteret dikatatur med et venstreorienteret, men jeg håber da ikke det er den drøm Trads synes er så nobel.
Dobbeltstandard, rygrads-antiamerikanisme og så står det ovenikøbet rent en passant i en argumentation for hvorfor Ungdomshusets beboere simpelthen ikke kan gøre noget så forkert at de ikke skal have ret til Ungdomshuset. De har jo en drøm. I virkeligheden er det mest stødende at den absurde fremstilling af nutidshistoren bare er baggrund for en tilfældig indenrigspolitisk historie.

For fire år siden, da han var chefredaktør på Information, måtte Trads stille til bank på debatmøder fordi han tog USA i forsvar på lederplads. Hvad i alverden blev der af den besindelse? Hvordan kom Trads dog fra den holdning helt tilbage i hænderne på den reaktion han blev mødt med dengang. Beskæmmende, simpelthen.

Posted by Claus at December 20, 2006 03:20 PM | TrackBack (0)