Tågen trak sig sammen foran ham
Kollapsede til skarpt lys og blæst
Skadekløer i skulderen. Vinger for øjet
Mørket kølede ham ned. Lyset støjede
Majas stemme: "Du skal op nu"
Tågen lyste ham op ad bakken
Skadens vinger blafrede på hans skulder
"Nu kommer dagen. Nu kommer den"
Skaden slap grebet, Peter greb kløerne
Dens vinger dækkede hans øjne. Mørke
Lyset flaksede mellem fjerene. Blæsten vandt
Skaden forsvandt skrigende og lyset brændte
- varmede hans kinder, så tårerne trillede
Tågen ramte ham blødt, læberne brændte
Visnede tørre blade under tæerne. Øjne
Han åbnede sine og så hendes

Kapitel 15-30 - hele arkivet.

(ikke som planlagt, hverken måneden eller teksten - til gengæld blev Holgers virkelig god, så projektet havde sin egen værdi.)