Til både sæsonens første og sidste torsdags torsdagskoncert var Radiosymfoniorkestret for sig selv, efter pausen og uden solist, tæt på at være aftenens højdepunkt, med utrolig sammenhængende og livskraftige udgaver af henholdsvis Carl Nielsens 4. symfoni og Brahms' 3. ditto. Det siger ikke ubetinget noget pænt om hverken orkestret eller Thomas Dausgaard at de får mere ud af at spille alene end af de indkaldte stjernesolister, men i torsdags var det i hvert fald nogenlunde klart at Jean-Yves Thibaudets mageløse, højtempo klavermanipulation var svær for orkestret at følge med i. Der var nok mere tempo og akrobatik end musik i det når det kommer til stykket. Og man tænkte faktisk det samme under Thibaudets ekstranummer, meget nøgternt og skarpt, men måske lidt for nøgternt.

Under alle omstændigheder kan man glæde sig over at kunne få begge højdepunkter ned som mp3 lige her ovre, komplet med den i Radiohuset helt uundværlige hosten, som er sådan en særlig gestus publikum viser musikerne her i København. Hosten, højt, ugenert og uden forsøg på undertrykkelse, reserveres til musikkens mest nøgne og ensomme steder, hvor man virkelig kan hjælpe musikerne på vej med en magtfuldt anerkendende harken.

Test dig selv: Jeg skal bestemt ikke gøre mig til nogen musikhistorisk autoritet, men efter min mening er der indbygget i podcastet er en lille klassisk musik kompatibilitetstest: Spol 22 minutter og 10 sekunder ind i Brahmssymfonien og hør 3. sats - det er nogenlunde så tilgængelig og schmaltzigt svulmende smuk musik som koncertsalen overhovedet kan byde på. Hvis man er ligeglad med det, så kan man få det svært ved at finde noget i koncertsalen, der er tilgængeligt*. Hvis man omvendt synes det er alt, alt for meget, nærmest for tilgængeligt og gammeldaws og klamt, så er der et helt register mellem denne ultra-schmalz, som, ifølge programteksten, med tiden blev selv komponisten for meget, og både den gamle mere stringente musik, og den helt moderne og svært tilgængelige musik. Et eller andet sted på den skala venter store oplevelser.

* Hvis man alligevel virkelig vil, skulle man nok gå efter noget med sang på, måske endda fremført på scenen, f.eks. i operaen.