November 14, 2006
Tankens Magt

2500 sider. Ca lige så mange års tænkning, fra det antikke Grækenland til i dag. Ca. en side per år. Det er mere et tilfælde end en plan, for hovedvægten i bogen ligger i den store idérevolution fra 1600 til aftenlandets undergang i 1914. Bogen er rigtig lækker at sidde med, ordentlig indbundet og rigtig pænt sat op og virker overordentlig grundig og pæn og læselig og omfattende. Fra min egen verden har jeg både fundet lidt kategoriteori, differentialsymboler og variationsregning. Prisværdigt, men muligvis overkill.
Det eneste der gør mig en smule nervøs er at en hurtig skimning røber at historie ofte mere handler om den tid historien er skrevet i end om den tid historien siger den handler om. Det indledende essay af Uffe Østergaard handler, sjovt nok i disse muhammedtider, meget om forholdet mellem vesten og østen - og minsandten om ideen "oriental despoti" ikke fylder en del. Altså den idé at vestens dominans over ikke-Europa ikke er et problem fordi de styrer man erstatter er korrumperede og despotiske alligevel. Endnu mere påfaldende var det for mig at de allerførste sider i bogen om den industrielle revolution handler om global opvarming. Man behøver ikke være Lomborgist* for at synes at det var lige lovlig skeptisk at starte der i stedet for med alle de omvæltninger den industrielle revolution faktisk forårsagede dengang den endnu var ved sin begyndelse.

Men det er, såvidt jeg kan se, underordnede indvendinger. Se Deadline 2. sektion, læs redaktør Stjernfelts mening om bogen i den for tiden kurante Weekendavis, eller f.eks. en anmeldelse i Berlingeren.


*Det er jeg f.eks. ikke.

Posted by Claus at November 14, 2006 02:47 AM | TrackBack (0)
Comments (post your own)

"Tankens magt kan ikke bestilles over nettet, da den risikerer at blive beskadiget i forsendelsen. "
Hvis den ikke engang kan klare en tur med posten, s? giver jeg alts? ikke meget for tankens magtfuldhed...

Posted by: Birgitte on November 14, 2006 3:37 PM

Ja, den studsede jeg ogs? over...

Jeg kan oplyse at saxo.com ikke er bange for at sende Tanken p? Postens Vinger: http://www.saxo.com/item/3112761

Posted by: Claus on November 14, 2006 3:42 PM

..og iBooks giver 300 kr xtra rabat. De s?lger den for 1192 kr.

Posted by: erik on November 22, 2006 2:50 PM
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.
Name:


Email Address:


URL:



Type the characters you see in the picture above.

(note to spammers: Comments are audited as well. Your spam will never make it onto my weblog, no need to automate against this form)

Comments:


Remember info?