November 03, 2006
31. Pas på pengene.

Der er droppet et råd ind jeg ikke havde dækket. Vi tager det lige med for komplethedens skyld. Jeg er ikke sikker på det helt holder standarden, faktisk

Jo færre penge du bruger, jo større er chancen for at din idé vil lykkes. Det er også rigtigt selv om du er slået igennem.
I 1997 fik jeg drømmejobbet. Godt betalt reklametekstforfatter. Stort kontor. Stor lejlighed i New York. Glamourøse fester og glamourøse omgivelser. Næring til historien om den sofistikerede storby. Det var fint.
Problemet var, at selv om jeg blev betalt virkelig godt så var jeg stadig flad ved slutningen af hver måned. Det er dyrt at bo i New York og jeg var fast besluttet på at opleve byen til fulde.
Uddannelse er dyrt, som de siger. Jeg betalte toppris for min.
Fordi, selvfølgelig kom nedturen til sidst, jobbet stoppede og jeg endte næsten på gaden. Havde jeg levet lidt mere beskedent ville jeg have kunnet klare stormvejret bedre.
Der var masser af mennesker derude der tjente en masse penge, ligesom mig, og brugte dem lige så hurtigt. Jo ældre du bliver, jo mindre misundelig bliver du på dem. De går godt nok på de fede restauranter fem dage om ugen, men de betaler dyrt for privilegiet. De har ikke råd til at fortælle chefen at han kan hoppe i havnen. De har ikke råd til ikke at gå i panik når forretningen går i stå i en måned eller to.
Din kreativitet handler også om at passe på din frihed. At være fri af grådighed er en del af det.

(råd nr. 31 fra Om At Være Kreativ)

Posted by Claus at November 03, 2006 05:39 PM | TrackBack (0)
Comments (post your own)

Jeps....det er hele kunsten! Har altid v?ret min filosofi.....man g?r s? bare glip af glammen....men hvad...det er bare bling, bling

Kender godt til ham, du citerer (alts? ikke personligt) og hvert ord er et guldkorn - tak ogs? for dette til dig og ham!

Posted by: susling on November 3, 2006 9:14 PM
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.
Name:


Email Address:


URL:



Type the characters you see in the picture above.

(note to spammers: Comments are audited as well. Your spam will never make it onto my weblog, no need to automate against this form)

Comments:


Remember info?