Gaaab. På Aros holder de pause mellem kunstudstillingerne med nogen racerbiler. Kraftstejlemig med Thorkild Thyrring som indsparker. Det svarer til at bede Sussi og Leo dirigere Radiosymfoniorkestret (måske en idé i forbindelse med gårsdagens post). På Louisiana holder de også vinterlukket. Her er det en udstilling af stillfotografier fra film der er sat op i stedet for kunsten.
Udover at det betyder at man ikke kan tage hen på disse to af landets bedste udstillingsbygninger og se noget kunst, så er det væsentlige problem ved det såmænd ikke engang at bilerne og fotografierne er i læ i de store hvide kunsthaller, det er derimod at museerne ikke tilfører hverken biler eller filmfotos noget som helst. Ja ja, de prøver sikkert - men Aros' og Louisianas kuratorstab er jo hverken dygtige på biler eller på film, og hvor kunstinstitutionerne og kunstarkitekturen er bygget til at tilføre kunsten nogen fornuftige rammer så er både institutioner og udstillingssale fuldstændig ligegyldige for racerbiler og filmstills.