I fredags fik jeg den idé at lave starte et podcast sammen med min storebror. Konceptet er sådan her: Ca. en gang om ugen ringer jeg min bror op, og så snakker vi i et kvarters tid om et kulturelt eller politisk eller bare interessant (for os ihvertfald) emne. Ideen var at undersøge om fortroligheden fra en dagligsamtale mellem to der kender hinanden godt, fungerer for nogen der lytter med også. Kun tiden vil vise om det er tilfældet. Første udgave er på banen, med forskellige alvorlige tekniske begrænsninger i kvaliteten af lyden på min brors stemme. Dem fixer jeg til næste gang.
Og så er det iøvrigt ikke et podcast endnu, men bare en lydfil i en blogpost - jeg mangler lige at generere et proper feed. Hvis du kender et tool man kan pege en blogpost som denne på - hvorefter det udgiver en feed url så sig lige til.
Så er der kommet enclosures, både på mit hovedfeed og et særligt Just the pods please feed.
I udsendelsen Kunst er en erfaring i et materiale snakker vi, med udgangspunkt i denne og denne blogpost, om Johannes V. Jensen, Ved Frokosten, Søren Ulrik Thomsen, Klaus Rifbjerg, form kontra formalia, Dan Turell, Elsa Gress, skabelsesprocesser, om at være bange, om landsholdet og om Morten Olsen. Det varer mindre end 14 minutter. Du har spildt meget mere tid andre steder, så giv det en chance.
- en baggrundstråd, der er fraværende i samtalen, men er en forudsætning for at forstå dele af den, er en diskussion om Dan Turell og om hvorvidt han egentlig holder målet som en stor digter. Holger har en teori om at problemet med Dan Turell er at han i virkeligheden har forsøgt at fake sig gennem. Hans form er jo fra en umiddelbar betragtning umiddelbarheden selv - men undersøgt lidt nøjere så er der hele tiden mislyde hvor han ikke kommer helt derud hvor man skal, og der er for mange lån fra hans helte, og så er der endelig decideret snyd på vægten, som i den meget hørte "Jeg holder af hverdagen". I Lars Movins dokumentar om Dan Turell optræder i slutningen, vistnok for første gang i filmen, Chili Turell med den krølle på "jeg holder af hverdagen" at det er snyd. At den hverdag Dan Turell skrev om det, var en han havde drømt sig til.
Posted by Claus at October 09, 2006 02:11 AM | TrackBack (0)Det virker ikke h?mmende for min oplevelse, at I kender hinanden. Jeg tror tv?rtimod, at det er en detalje, som ogs? lytteren kan drage fordel af. Det g?r det nemmere at supplere hinanden og lave hurtige og elegante emneskift. Jeg tror ogs? at man pr. automatik er selvregulerende ift. at tale indforst?et og vil begynde at forklare modparten overfor lytteren, hvis det bliver aktuelt.
Mere klar lyd p? bror og et feed, s? har du kunde # 1 her.
Posted by: plok on October 10, 2006 6:25 PMJep, to soleklare og helt n?dvendige forbedringer. Tak for feedback.
Sidenote: Ideen er faktisk at lade v?re med at tage hensyn til l?seren.
Jeg er ikke helt klar p? hvad podcasts skal. Det virker som om vi ikke er kommet l?ngere med at finde ud af det end "Ting man kan sende i radioen, men on demand via RSS".
Blogs er sjove, ikke bare fordi der er feeds, men fordi det er en ny meddeleposition. Den skal ogs? leges frem i podcasts.
Det folk s? g?r f?rst med podcasts er at lave "jeg taler til en diktafon" og det er n?rmest umuligt at holde ud at h?re p?.
Det er meget f? mennesker der er sjove at h?re p? uden et manuskript, og har de et manuskript l?ser jeg egentlig hellere det.
Maciej Cieglowskis Audio blogging manifesto applies: http://www.idlewords.com/audio-manifesto.txt
Ideen her var at fors?ge en anden situation, nemlig "den fortrolige samtale" og se om det er en sjov ny meddeleposition at lancere.
Eksperiment p?g?r.
Respekt for det! I s? fald tror jeg, at I kan tr?kke den l?ngere end her. Der er et par steder, hvor I uddyber - og formentlig kun for at hive mig med. D?t, der trigger ved at (over)h?re en fortrolig samtale er vel, at man skal k?mpe for at fatte konteksten?
Posted by: plok on October 11, 2006 12:43 AMTro det eller lad v?re, men vi taler faktisk s?dan med hinanden. Jeg vil ikke afvise at underbevidstheden lagde lidt oveni, men bevidstheden havde ikke ?rer p? optagelsen mens vi snakkede.
Posted by: Claus on October 11, 2006 12:46 AMOg jeg skylder at sige: "At tage hensyn til l?seren" er som udgangspunkt naturligvis godt og rigtigt. Jeg er bare bange for at hensynet til l?seren hurtigt introducerer et manuskript, og s? kommer forstillelsen og med den kedsomheden og s? har man jo tabt, bare p? en anden m?de.
Posted by: Claus on October 11, 2006 12:49 AMNej, manus har sj?ldent produceret vedkommende tale i denne distributionsform. Cue cards kan v?re gode. Og er naturligvis mere tjekkede at smide v?k - et efter et.
Posted by: plok on October 11, 2006 1:20 AMNu har jeg h?rt det.
Og det er formentlig rigtigt, at jeg har spildt tid andre steder, men det her indl?g og format retter desv?rre ikke op p? denne ubalance.
Endnu mere halvford?jet, fragmentarisk, tidskr?vende og indforst?et end et skrevet blogindl?g. Sidstn?vnte kan jeg da i det mindste skimme.
Graden af underholdning og information g?r for medl?sere som mig mod nul. P? den anden side er m?lgruppen vel omvendt mere og mere (perif?rt) bekendte af altmulig-casteren.
Vh.
Posted by: Stefan on October 14, 2006 5:09 PMGi den gas Stefan, god forn?jelse de andre steder du henvender din opm?rksomhed istedet.
Jeg kan desv?rre ikke tilbyde at refundere den opm?rksomhed du allerede har anvendt her.
Hvis din ambition som lytter og l?ser er at komme v?k fra det samtalende - og dermed det halvford?jede, fragmentariske og (ofte) indforst?ede - ja s? kan jeg da kun anbefale at du skynder dig v?k.
Jeg er p? jagt efter det pr?cis det du vil v?k fra.
Omkring m?lgruppen tager du helt fejl.