October 05, 2006
Vi kan allesammen blive verdens bedste!

Man aner den politiske logik bag universitetssammenlægningerne i den samtidige omtale af den nyeste udgave af THES' universitetshitliste. Jeg vil næsten vædde med at en dygtig fuldmægtig har været til møde med ministeren og har sagt:

"Hvis nu vi lægger alle de andre universiteter sammen med Københavns Universitet så går alle i Danmark på Nordens Bedste Universitet!"

Sådan virker det jo desværre ikke, men logikken er gennemprøvet. Min desværre nu afdøde specialevejleder, Gert Kjærgaard Pedersen, skrev i sin doktorafhandling de fremsynede ord: "Man burde med det samme omdøbe alle landets seminarier til universiteter, så alle kan sige de har en universitetsgrad". Jeg er ikke sikker på at han var klar over dengang han skrev det hvor ret han siden ville få.

Om hitlisten: I professionel boksning har de jo for længst set det i øjnene. Det vigtigste ved den slags lister er at have nok af dem, så alle kan få lov at være verdens bedste. Og derfor kan man da også finde både en kinesisk og en italiensk liste udover den engelske. På alle tre er KU bedst i Danmark, men på den kinesiske er der et enkelt svensk universiteter, og på den italienske en hel hær af både svenske, finske og norske universiteter, foran i den nordiske kamp om at være bedst.

Posted by Claus at October 05, 2006 02:47 PM | TrackBack (0)
Comments (post your own)

?v, det er s'gu' da surt at v?re fjerderangs i Kina. Men m?ske tror de, at de danske h?jskoler er undervisiteter eller det d?r.

Posted by: Jakob on October 6, 2006 12:46 AM

Det er ikke kineserne der rater KU fjerderangs, men italienerne.

Posted by: Claus on October 6, 2006 12:47 AM
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.
Name:


Email Address:


URL:



Type the characters you see in the picture above.

(note to spammers: Comments are audited as well. Your spam will never make it onto my weblog, no need to automate against this form)

Comments:


Remember info?