August 28, 2006
Classy's kulturnyt

Travl weekend, faldt på et tørt sted efter alt for meget arbejde:
Robert Rauschenberg på Aros kan man stadig nå at se og det er et besøg værd også selvom det nok ikke er sikkert at Rauschenberg var blevet så berømt som han er, hvis han skulle bedømmes bare på de værker der er på Aros. Man må beundre hans output alderen taget i betragtning. Foran udstillingsrummet vises det portræt Karin Mørch lavede til DR2 til en temaften for et års tid siden og det er et fint portræt. Særlig bonus for det øjeblik hvor Rauschenberg, med en deform højrehånd pga alder og en delvis lammelse efter en blodprop, peger på en af sine assistenter i atelieret og siger "Det er min højre hånd". For en gangs skyld ikke en talemåde. Dygtigere kunstkiggere end mig vil kunne be- eller afkræfte min idé om at det er lidt sjovt at de mange af de nyere billeder på udstillingen lige præcis er abstrakte på en måde som de 50er malere Rauschenberg i sin tid ikke villle være som, ville have let ved at forstå.
I forbindelse med en imity demo hang jeg lidt ud i Second Life - meget spasst; stod og snakkede med nogen japanere der blev live oversat i Second Life via en babelfish universel oversætter lavet med altavistas Babelfish. Det fungerede nogenlunde ligeså godt som jeg fungerer på ferie i Frankrig.
Der er masser af svampe ude i skoven lige nu. De smager godt hvis man tager de rigtige (og jeg ved kke noget om det, så spørg nogen andre).
House of Flying Daggers er så lækker at se på at den får Hero til at ligne en low-budget film. Og endelig var Roskilde Domkirke en smule for stor til det orkester der spillede Missa Solemnis søndag aften, men det var bestemt hørværdigt, navnlig efter ambulancefolkende havde nået den stakkels publikummer der besvimede under koncerten. Da der faldt ro på var vi ved skæbnens ugunst nået lige til det punkt hvor korte skulle synge "Han er opstanden"...

Nu er det arbejdstid igen og jeg sidder og spænder af med Bob Dylans meget velanmeldte nye plade, Modern Times. Der er lidt for tidligt at sige hvad jeg mener om den, men et umiddelbart bud er at den lyder rigtig godt og skal høres mange gange, og muligvis lige mangler den øverste top af følelse som for min skyld godt må følge, eller endda erstatte, vellyden. Men jeg kan bestemt leve med vellyd.

Jeg er skuffet over at min spådom fra forleden ikke holdt stik, men er stadig overbevist om at den nok skal komme på et tidspunkt...

Posted by Claus at August 28, 2006 04:38 PM | TrackBack (0)
Comments (post your own)
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.
Name:


Email Address:


URL:



Type the characters you see in the picture above.

(note to spammers: Comments are audited as well. Your spam will never make it onto my weblog, no need to automate against this form)

Comments:


Remember info?