CRM til Samvittighedsindustrien

[UPDATE: Betaen er lukket nu. Heldigvis tog jeg screenshots. Kommer op i aften N?, det var vist bare en midlertidig glitch...]

En ny dansk upstart prøver at slå igennem med et socialt moralmanagement værktøj. Min reaktion på ideen veksler mellem 1) direkte fysisk væmmelse, 2) alvorlige moralske, etiske og menneskelige indvendinger, og så endelig 3) en lidt mere detached "hvilket fremragende eksempel på de besynderlige ting folk finder på for at tackle verdens tiltagende kompleksitet". Så læn dig tilbage og nyd forestillingen - det her er en lang post, og jeg lover at noget af sproget bliver saftigt.

Actics.com er en ny håbefuld dansk upstart. Dvs. helt ny er den ikke, men produktet er først lige ved at være klart nu. Ideen kort fortalt er en slags moralmanagement værktøj. Man definerer sine moralske mål i systemet og inviterer andre til at rate ens egen moralperformance. Hvis man så underperformer moralsk i en kategori kan man rette det op ved at overperforme i andre. Der er også en moralhitliste hvor man kan se hvilke brugere der er moralske topscorere og hvilke moralske handlinger der er de mest populære. Nej, det er ikke en vittighed, desværre.
For at illustrere giver jeg lige ordet til Actics betaen selv. Og igen, det her er ikke noget jeg finder på, og det er ikke taget ud af hverken Aldous Huxleys romaner eller George Orwells. Fremhævelserne er mine.

My Actics Create your own free ethical profile Develop with a community around you Manage and navigate between feedback

Evaluate
Evaluate others ethical performances
Coach through discussion and wishes
Create "wake-up calls" for early warning

Nominate
Invite others into the Actics community
Help them to a dynamic process of ethical improvement through coaching

Min første reaktion da jeg så denneher industrialiserede følelsesomklamring var så stærk så jeg har gemt den i et tillæg til posten (jeg citerer direkte fra egen brevveksling med bekendte, minutter efter første kig på betaen. Jeg skal advare om meget stærk sprogbrug). Mine undskyldninger til de involverede parter for ordvalget, men det er vigtigt for mig at tydeliggøre voldsomheden af denne umiddelbare reaktion.

Da vreden havde lagt sig fik jeg tid til at forsøge at forklare for mig selv og andre hvad det er, der er så galt med Actics.

Det moralske århundrede

Som man vil kunne læse af tidligere indlæg her på bloggen så har jeg det virkelig dårligt med handlinger der begrundes moralsk. Den basale indvending er at offentlig moral, når det kommer til stykket, oftest er selvopfyldende og selvtilfredsstillende og i virkeligheden bare et magtmiddel på linje med alle de andre.
Den indvending er jeg bestemt ikke alene med. De vigtigste elementer af kritikken genfinder man her. I den alvorlige ende af den kritik er det 20ende århundredes historie de moralske handlingers historie. Moralske handlinger foretaget af Mao, Lenin, Hitler, Pol Pot, Ayatollah Khomeini, Osama Bin Laden såvel som af utallige kejsere og konger, katolske paver, George Bush, Tøger Seidenfaden, israelske zionister, Baader Meinhof gruppen, Sorte September, osv osv. Nogen vil indvende at lige præcis disse personers moral var på skrømt (altså ikke Tøger Seidenfadens), men mine protestantiske rødder tillader mig ikke den illusion at der er nogen af os andre der er en pind mere ærlige med vores egen moral.

I den lidt lettere ende finder vi moral og etik som mediemagtmiddel. Moral og etik er som offentligt fænomen mest en rationaleophæver og diskussionsstandser. Og moral og etik er i høj grad bundet sammen med modstandsidentiter. Moral er den adfærd de andre ikke har. Det er noget man dunker folk oven i hovedet med. Jo mere synlig man gør sin egen moral, jo bedre er den til at dunke andre i hovedet med.
Actics eget svar på dette problem er at sige at værdidommene skam ikke er globale, men lokale. Det er dig selv, der vælger hvilke peers du vil bruge som moralreference og det er dig selv der vælger dine moralkriterier. Men den forskel er hul.
Offentligheden er det første problem. Uden offentlighed er der ingen moral som socialt fænomen, men til gengæld ensretter offentligheden moralskalaen tilbage til det repressive mareridt jeg tænker på. På Actics' forside kan man aflæse en hitliste over hvem der er mest moralsk. De præcise detaljer er udvaskede. Det er bare en global hitliste.
Det næste problem er selve moralens eller etikkens sprog. Ligeså snart man bruger de gamle universelle værdiord indskriver man jo folks handlinger i universelle, omklamrende, værdisystemer og omvendt er der jo kun ét sprog tilgængeligt for os til at sige "næstekærlig", "miljøbevidst", "delende", "ydmyg" osv. Det er moralens sprog, der har det her problem, ikke handlingerne selv, Sproget er ensidigt og fattigt, handlingerne er ligeså mangfoldige som vi er.

Det virkelig slemme ved offentlige moraldomme er at jeg simpelthen ikke kender nogen eksempler på selvpåstået moral, der tjener andet formål end selvhævdelse. Jeg kan ikke komme i tanke om et eneste menneske jeg sætter højt, der anskuer sin egen adfærd som primært moralsk. Jeg kender mange hvis adfærd jeg selv sætter meget højt rent moralsk, men det er da ikke for at være moralske at de er moralske. Der er en stor forskel her på at gøre noget "fordi det er det rigtige" og så "fordi det har moralkvalitet X". "Fordi det er det rigtige" kan jeg bedre klare - det handler mere om at sproget ikke nødvendigvis slår til, når folk begrunder hvorfor de slider sig selv ihjel for at glæde andre, hvorfor de dør for deres land, eller hvorfor de enten svigter alt for at skabe tusindvis af arbejdspladser eller svigter tusindvis af ansatte for at få mere tid til deres børn eller for at redde miljøet.

Kort fortalt mener jeg at moral og etik ligger bedre på rygraden end i munden.

For at tydeliggøre forskellen kan vi forestille os en konkurrent til Actics som vi kan kalde Nomatics. Nomatics handler om hvorvidt vores handlinger er lovlige. Vi laver samme øvelse som før og påstår at i et moderne, liberalt samfund er loven nødvendigvis pluralistisk og individuel, men den er der dog. Vi er også så moderne at vi er klar til at anvende menneskelig fuzzy logic på loven. Så et mord for at tjene 300 kroner er værre end et mord i affekt, eller et medlidenhedsdrab på en kær, men syg, slægtning som er i dyb, dyb smerte og blot venter på at dø.
Den mest lovlydige person på jordkloden bruger ikke loven som en rettesnor for hvad der er det rigtige at gøre. Faktisk er vores handlingers almene lovlighed ikke mentalt til stede i handlingerne selv om de alle sammen er lovlige. Så selv om loven er en vigtig rettesnor for hvordan man skal (må) opføre sig, så er det ikke på nogen konkret måde en del af de handlinger vi foretager os. Vores handlingers lovlighed er afgørende for os og for samfundet omkring os. Vores anseelse bygger i væsentlig grad på at vi holder os inden for lovens rammer. Og vores anseelse er naturligvis vigtig for os. Men lovlighed er en betragtning man kan gøre om vores handlinger udefra - og bagefter - det er ikke en nyttig mental komponent af selve handlingen og vi foretager ikke handlingen fordi den er lovlig. Det til trods er det fuldstændig forrykt at tale om at vores handlinger på en eller anden måde er ringere, mindre lovlige, bare fordi vi ikke har handlingernes lovlighed på sinde mens vi handler. Det er snarere lige modsat: Hvis først vi er i tvivl om handlingernes lovlighed så er vi jo nok tæt på grænsen og det burde vi måske slet ikke være.
Moral og etik er fuldstændig på samme måde. Det er rammer for hvordan vi bør opføre os. Men det er ikke i selve handlingerne. Rationalet, hvis der da er et sådant, bag vore handlinger er ikke deres etik og moral. Bemærk iøvrigt at loven, på samme måde som moraldomme, har hensigt til at dømme på. Hensigten kommer bare kun i spil når vi gør noget ulovligt. Vores hensigt når vi gør noget lovligt er i og for sig fuldstændig ligegyldig.

Dette tankeeksperiment illustrerer også en anden væsentlig ting: Hverken moral eller lovgivning er en bankkonto. Man kan ikke kompensere en voldshandling ved at overholde færdselsloven overordentlig grundigt. Og man har ikke lidt ekstra på bogen til skattesvindel fordi man aldrig stjæler noget nede i supermarkedet. Aggregatet af al min lovmedholdenhed er meningsløst, ligesom aggregatet af al min moral er det. (jeg medgiver gerne at den moralske bankkonto uden tvivl er en almindelig mental konstruktion hos os allesammen, men det bliver den ikke mindre fjollet af)

Og den sidste væsentlige ting vi lærer er, at moral, ligesom loven, er en rettesnor for hvad man ikke bør gøre snarere end hvad man bør gøre. Det er i virkeligheden den observation der for alvor sømmer låget på ligkisten: Moral er en rigtig ringe rettesnor for at opnå det gode, det er bare en advarselslampe der hjælper os med at undgå det onde. Og det gode er ikke det ondes modsætning (der er en vigtig forskel her mellem den logiske og den diametrale modsætning).

CRM til Samvittighedsindustrien

Altså: Verden er allerede alt for fuld af facitlister for moralske eller etiske handlinger. Aviserne er fyldt med billige meninger i den retning. Der er også alt, alt for mange der anvender etik og moral som noget man kan smykke sig med. Og ja, der er en samvittighedsindustri også, der fodrer sig selv på de mange selvværdsundergravende moraldomme. Jeg bryder mig virkelig ikke om den professionalisering af den gode samvittighed og af samme grund bryder jeg mig slet ikke om forsøg på at effektivisere den med en slags Customer Relationship Management system, sådan som Actics er.
Og det er ikke bare det at jeg ikke bryder mig om den. Jeg kan ikke rigtig forestille mig at den virker til noget som helst andet end at give nogen hovedpine efter at være blevet dunket oven i hovedet.

P.S. I næste post: Hvorfor Actics overhovedet ikke er en overraskende ide i det hyperkomplekse samfund.

P.P.S. Jeg fik en del morskab ud af at Actics et sted forklarer at "Ethics is about creating the good life and ethical values are our guide. Far from all values are ethical. For instance, even if 'Getting Rich' means a lot to you it is not in itself doing good". For det første: Hvorfor ikke? Velstand har da en hel masse med det gode liv at gøre og har det med at smitte. For det andet: Såvidt jeg kan se har Actics registreret selskabsadresse i det mere skattevenlige England - og rygter ude i byen vil vide at firmaet allerede har engageret den 'exit manager' der skal regne ud hvordan biksen skydes af for millioner til en snarlig køber.

Posted by Claus at June 22, 2006 04:45 AM | TrackBack (0)