Martin Thorborg synes brugerdrevet innovation er en fis i en hornlygte. Og der er der så forskellige mennesker, der mener han har ret i. Jeg er for tiden ved at undersøge åbenhed og brugerinnovation i grundlæggelsen af den danske andelsbevægelse, så jeg er da følsom overfor pointen at vi har haft det her hele tiden og at det nok er et buzzword der bliver nævnt mere end anvendt til noget fornuftigt. Men, men, men:
For det først er selv Thorborg nødt til at sige
Den eneste ændring jeg kan få øje på, er at Internet er blevet en væsentlig faktor i samspillet mellem kunde og virksomhed. Det er blevet lettere at "høre" kunden og det effektiviserer selvfølgelig processen.I'll say! Det er ligesom at sige at email har effektiviseret brevveksling, eller web har effektiviseret avisen. At påstå at gammeldaws papirbreve fungerer på samme måde som email er jo nonsens. Teknologien gør en afgørende forskel og det er nonsens at kalde det gamle det samme som det nye på trods af den forskel.
For det andet, lidt mere dybt måske, så tror jeg at den rigtige nyhed her er at viden er en større del af den økonomiske kage idag end den nogensinde har været før, og at den udvikling kun accelerer. Produkter der er ren viden, eller produkter vi bruger til at skabe viden, fylder enormt meget.
Vidensprodukter har fuldstændig fået ændret deres produktionsforhold i løbet af de sidste 10-20 år. Og viden er fyldt med brugerinnovation*.
I gamle dage skulle man have et dyrt pladestudie i en måned for at udgive en LP. Det kostede en masse penge folk ikke havde. Idag udgiver alle en CD hele tiden. I gamle dage skulle man udgives på papir for at beskæftige sig med ord. I dag kan man lave PDF'er eller blogs eller hvad man nu gør. Disse her produkter egner sig alle helt fantastisk til brugerdrevet innovation. Faktisk er det, for nogen af vidensvarerne, svært at skelne forbruger fra producent i det hele taget. Så for alle vidensprodukterne er markedet fuldstændig eksploderet og de gamle producenter af viden er simpelthen nødt til at melde sig ind i den nye pan-creation hvis de stadig vil tjene penge på at handle med viden. Og det er sgu da ikke en triviel nyhed.
* Faktisk vil nogen pædagoger gøre opmærksom på at det simpelthen ikke er muligt at bibringe folk viden. Folk kan kun skabe den i sig selv - deraf hadeordet 'læring' til afløsning for det gamle 'undervisning'.
Lidt senere P.S. : 1) Jeg glemte en branche i opremsningen ovenfor: Grafisk Design. I gamle dage var det noget med at man skulle kunne tegne, og det var svært og krævede lang skolegang. Nu laves design af tusindevis og halv- og ustederede røvere sammen med dem med den lange skolegang.
2) Det er ikke en tilfældighed at langt de fleste programpunkter til customermade lige præcis handlede om digitalt kopierbare produkter.
Grafisk design - jep, kan ikke tegne men kan lave lag. Derudover synes jeg dog, at vi har en tendens til at overvurdere den hastighed hvormed innovation sker og den p?g?ldende innovations indflydelse/betydning: "Om 5 ?r har vi fladsk?rme som malerier og alt elektronik vil v?re stemmestyret" - Idiot, 1985.
Posted by: Lyset on May 23, 2006 11:52 AMNu var det mere s?rn en som Morten jeg t?nkte p? - han ville vist ikke v?re blevet proff-designer uden software.
Og ingen webdesignere uden internettet, sjovt nok.
Posted by: m on May 24, 2006 11:21 AMJa ja - men
1) Du designer jo ogs? andre ting end web
2) Det sjove er jo at arbejdet foreg?r helt uden webteknik om bord i generelle designtools der ikke kan se forskel p? en webside og et ?rsregnskab og et albumcover.