Jeg har været med til at afholde en god del jobinterviews efterhånden. Ikke rigtig mange, men heller ikke helt få. Jeg er kommet frem til at 90% af det væsentlige i samtalen foregår i det første minut. Resten er mest et spørgsmål om almindelig høflighed. Et minut. Det er ca. så lang tid det tager at vurdere om en fisk er ordentligt frisk, og jeg må indrømme at når jeg ser på potentielle kolleger er det lige så basale kvaliteter jeg er på udkig efter. Har de tilstedeværelse i rummet? Kommunikerer de ordentligt, verbalt og nonverbalt? Er de vågne og lyttende? Selvfølgelig vil man også have sikkerhed for at kandidaten faktisk kan nogenlunde det man skal bruge til jobbet, men det første minut er vigtigere. Hvis man bliver nødt til at gå på kompromis og vælge mindre end alt det man drømmer om (man skal tænkte sig meget grundigt om før sådan et kompromis) så slår 'vågen' 'erfaren' any day. Jeg kan ikke rigtig bruge certificeringer og eksamensbeviser til noget hvis bålet inden i er gået ud. (Og det kan i øvrigt underbygges empirisk at den teknologi man lige kan er langt mindre vigtig end den man er).

Jeg vil vove den påstand at der ikke er en fremtid i Danmark for at være ligeglad med sit (kontor)job. En af de ting det er rasende let at få til billige penge i Asien er tonsvis af ingeniører med certificeringer og solide arbejdsprocesser. Hvad man derimod kun med meget ringere held kan shippe til Asien er bålet inden i. Hvis man arbejder som symbolanalytiker (dvs. på kontor med opgaver der ikke burdes laves maskinelt) er det en god ide at holde sit eget bål i live hvis man godt kan lide at have et job, og simpelthen en elendig karrierestrategi at være ligeglad med sit arbejde. Jeg er ikke sikker på der gøres nok ud af den sandhed på uddannelsesinstitutionerne.

Det slog mig at man kan rette det brølende nonsens fremtiden tilhører historiefortællerne til noget fornuftigt ved at sige at fremtiden tilhører de antændte. Det vigtige ved dem er ikke at de fortæller dig historier, men at de hele tiden bliver ved med at fortælle sig selv nye historier og på den måde hele tiden udvikler deres evne til at angribe virkeligheden.