Tveskov fik noget fint ud af at springe den over, men faktisk var Palme-mords temaftenen på DR2 udemærket. Mest fordi man blev mindet om den fantastiske historie om Hans Holmér, politikommisæren der viklede sig selv, og opklaringsarbejdet, ind i en fuldstændig fiktiv kurdisk konspiration for derefter at gå ned med flaget og skrive mærkelige bøger. Der kan laves en opera med ham som anti-helt.
Ligeså god var samme kanals Warhol/pop-kunst tema-aften i lørdags. Komisk når folk der satte pris på Warhol, men må siges at have spillet en meget begrænset rolle i hans bevidsthed solede sig i forbindelsen (helt latterligt f.eks. de danske kunsthandlere der med stolthed i stemmen fortalte om hvordan de udnyttede den aldrende Warhols pengegriskhed til en serie komplet ligegyldige H.C. Andersen billeder), men fremragende når familien Brandt (Erik og Margit) fortalte om de år hvor de hang ud med Warhol i New York. På samme måde som man kan unde Troels og Mick deres smattede ungdomsdrøm under man under tv-programmet Erik Brandt både det vilde liv, alle de penge han har ødet bort og den drink der står lige udenfor kamera-rammen.
Fremragende var også portrættet forleden af Erik A. Frandsen, som var forbløffende sympatisk og klar i sproget uden på nogen måde at være en talekunstner mere end en sansekunstner.

Jeg synes faktisk virkelig DR2 har oppet sig på det seneste. Hvis vi lige kunne slippe af med det slappe program Smagsdommerne og dets knaldirriterende sekundaeksperter og få nogen gode programmer der faktisk handler om kulturen istedet for panelpositionering, så var det toppen.