February 09, 2006
Ny vintersport: Speed Smash

Speed Smash (aka speed mash aka rapid ball aka hook and shoot) er en ny vintersportsgren specielt designet til danske forhold, derved at den fungerer allerbedst i let tøvejr.
Speed smashing er en parsport der afvikles af en oplægger (kaldet hookeren i visse kredse) og en kaster (shooter). Oplæggeren leverer en kæde af 10 snebolde til kasteren der forsøger i en flydende bevægelse at fyre sneboldene af mod en ca 15 centimeter bred stolpe (målet - eller post) på 10 meters afstand. Der gives point for tempo, flydende afvikling og træfsikkerhed efter følgende system


  1. Hver korrekt affyret snebold giver 1 point
  2. Hver træf på mål giver 10 point
  3. Hvis skudserien tager mere end 10 sekunder trækkes et strafsekund per sekund over 10

Man kan se en københavnsk amatør-smasher i aktion her (3gp format - kræver f.eks. Quicktime). Skudserien på filmen afvikles med 8 kast og en træffer på 16 sekunder og giver altså 8+10-6=12 point.

Der er mange styles of play i speed smash, men de falder inden for to hovedlinier, speed ball og zen ball. I speed ball er man inspireret af teorierne for intuitiv skydning og har fokus på sikker og hurtig afvikling, mens selve sigtet ikke har fokus. Næsten alle speed ballers kaster overhånd. I zen ball er sigtet i fokus og man afvikler typisk serien med en meget lavere fart, men i snit også med et højere antal træffere. I zen ball ser man både overhåndskast og underhåndskast. Kasteren på filmen er en slags medium baller.

Sportens meteorologiske sweet spot i tøvejrs-zonen giver nogen vanskelige træningsforhold. Det har også gjort VM til en notorisk risikabel affære. Old Skool smashere foretrækker naturligt tøvejr, men for at få en vejrsikker afvikling af VM er man i de senere år gået over til at holde turneringen i ganske varme omgivelser med importeret sne. Således blev VM 2005 afholdt i Cannes med sne indfragtet fra Alperne.

Posted by Claus at February 09, 2006 07:18 AM | TrackBack (0)
Comments (post your own)
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.
Name:


Email Address:


URL:



Type the characters you see in the picture above.

(note to spammers: Comments are audited as well. Your spam will never make it onto my weblog, no need to automate against this form)

Comments:


Remember info?