Ved nærmere eftertanke så synes jeg diskussionen for og imod slowfood for tankerne siger en hel del om samfundet.

Den offentlige mening om viden er i forandring. Regeringen mener helt oplagt at viden er noget der skal tjene nogen penge, og af der forstår man også at viden skal føre til noget handling og gerne noget handel. Men det er ikke bare regeringen der er kommet til det. Jeg tror universiteterne selv var gået den vej før eller siden simpelthen fordi de studerende eftersprøger det og vælger uddannelse efter om uddannelsen på et tidspunkt bliver til noget praktisk. Det er sådan man skal forstå de mange kommunikationsuddannelser i omegnen af socialvidenskaberne og humaniora og sådan man skal forstå nogen af de mere klassiske kundskabsfags krise. Det er ikke bare noget med søvnige universiteter og falllerede undervisnignsprogrammer sammensat af desillusionerede '68ere. En række fag kommer under særligt pres. Insidere vil givetvis kritisere min udlægning, men hvis nu man tager f.eks. præstegerningen som eksempel, så har den i høj grad fungeret som et hvidt tårn - en social struktur der handler om at fastholde en bestemt viden og placere den en masse steder rundt om i landskabet. På samme måde med det klassiske gymnasium - i ligeså høj grad keepers of the faith som læreanstalt. Hverken kirken, ihvertfald visse aktivistiske præster, eller skolen, ihvertfald elevomsætningshungrende rektorer, vil være sådan længere.