Her kommer så den post jeg snakkede om før. Den forestående premiere på en ny filmatisering af Jane Austens "Pride and Prejudice" giver mig nemlig anledning til lige at redegøre for nogle underholdende matematiske observationer om bogens meget fine og omhyggeligt symmetriske opbygning som en slags fortællemæssigt palindrom. Hvis man ønsker fortsat ikke at kende historien må man hellere holde op med at læse nu.
Romanens første nydelige symmetri består i at den handlingsmæssigt er delt i to stort set lige store halvdele - en første halvdel hvor Elisabeth Bennett og Darcy er fjender og en anden halvdel, efter en dramatisk omvending, hvor Elisabeth indser at hun i virkeligheden er forelsket i Darcy.
Den udvikling er meget nydeligt etableret også rent geografisk i bogen. Bogen er i 3 dele. Gennem de 3 dele flytter handlingen sig fra county til county, fra Elisabeths hjem til Darcy. Hver del foregår (pånær enkelte 3. hånds gengivne afstikkere) i ét bestemt county, og i hver del (og på hver egn) bølger handlingen mellem 2 locations - Enten er Darcy på visit på hendes territorium eller hun er på besøg på Darcys.
I første del er vi i Hertfordshire, hendes hjemegn, og de to steder er henholdsvis det Bennettske hjem og den herregård Darcys ven Bingley har lejet. I anden del er vi i Kent, på neutral grund, spændt ud mellem Elisabeths gode veninde Charlottes præstebolig og Darcys slægtning Lady Catherines gods. Endelig i 3. del har vi bevæget os helt overpå Darcys territorium i Derbyshire og handling er spændt ud mellem den kro hvor Elisabeth bor i 3. del og Darcys gods.
Elisabeths rejse er kort sagt en slags selskabsdans med Darcy fra den ene ende af balsalen til den anden, vekslende mellem damesiden og herresiden.
Udover at bogen geografisk er så nydeligt disponeret, så er den også volumenmæssigt balanceret - de 3 dele er nogenlunde lige store. Men det aller fineste touch er nu selve omvendingen i handlingen midtvejs. Som man måske vil huske foregår omvendingen ved at Darcy giver Elisabeth et afgørende brev der vender plottet og hendes opfattelse af ham helt på hovedet. Den hændelse har Austen virkelig sat delikat op. Ikke alene foregår overdragelsen af brevet i bogens midterste del, det er faktisk præcis midt i teksten (romanens midterste ord forekommer simpelthen i bogens gengivelse af brevet) - og den tekstmæssige balance modsvares af en geografisk. Darcy giver Elisabeth brevet igennem den gitterport der adskiller hans tantes gods fra Elisabeths verden.
Darcy og Elisabeth befinder sig simpelthen på alle måder lige i centrum af historien da vendingen forekommer - og udviklingen før og efter er nærmest spejlsymmetrisk. I første halvdel tiltrækkes han af hende, i anden halvdel hun af ham. Og geografisk bytter de to præcis side fra Elisabeths hjemmebane til Darcys. Meget nydeligt lavet.
Da jeg opdagede den store præcision historien var sat op med gik jeg på jagt efter lignende klarhed i andre af Austens romaner - men jeg har ikke haft held med at identificere ligeså elegant opsat geografi eller tekstkorpus i de andre af Austens romaner jeg har læst.