Historien om Søren Ventegodts brug af fysisk vold i behandlingen er tab-tab for Ventegodt: Der er to påstande - enten har han slået med knytnæve flere gange og mindst en gang er den slåede gået i gulvet. Det er den slåedes påstand, med et appendix om at Ventegodt har fortrængt slagene. Den anden påstand, Ventegodts, er at han har foretaget et slag med flad hånd.
Hvis nu vi leger at en af de to historier nødvendigvis er sand, så er det enten den første - og så er Ventegodt jo fængselsklar - eller også den anden - og så virkede Ventegodts behandling vel ikke særlig godt på patienten, siden hun åbenbart har vrangforestillinger om selve behandlingen.