Morten kan åbenbart noget med at sove over sig. Selv er jeg også forsynet med et virkelig godt sovegen, det meste af tiden.
Da jeg var yngre brugte jeg aldrig et vækkeur. Jeg havde lært mig selv et mentalt trick hvor jeg ved selvsuggestion kunne overbevise min underbevidsthed om at vække mig efter et bestemt antal 2-timers søvnblokke. Det virkede forbløffende godt. Jeg havde et bestemt mentalt billede jeg brugte, hvor søvnen var en slags kraftige gulvplanker. Ved at lægge 2, 3, eller 4 af dem ved siden af hinanden kunne jeg styre min søvn så jeg vågnede præcist efter 4, 6, eller 8 timer. I måske 5 år fra jeg var 18 til jeg var 23 virkede det upåklageligt. Af en eller anden grundt virkede det kun med et lige antal timer - jeg mistænker at det har noget med vores naturlige søvncyklus at gøre, eller også er det noget pseudovidenskabeligt pjank at sige.

Desværre har jeg mistet talentet. Det er spist op af rigtig honest to goodness træthed og måske også af dårlig fysisk form. I dag er jeg havnet i den modsatte grøft. Jeg har et udemærket vækkeur. I non-stress perioder hvor man kan tillade sig solid sovning virker det fortræffelig. Når søvnen ryger ned på 5-6 timer i døgnet begynder det at knibe med præcisionen og alarm 1 bliver overhørt. Så bruger jeg mit armbåndsur som alarm nr 2. På det sidste er mit sovegen desværre blevet resistent over for lyden af begge disse alarmer. Jeg skyder selv skylden på det ret støjprægede Vesterbro. Hvis man skal sove fra narkomanerne der råber om natten og fra underboen der skændes med konen på de sindsygeste tidspunkter så er man simpelthen nødt til at filtrere en masse lyd ud.
Jeg er derfor begyndt at bakke alarm 1 og alarm 2 op med alarmen i min mobiltelefon. Jeg ved det er en stakket frist, et spørgsmål om måneder før jeg må investere i den næste lydgiver, men indtil videre har telefonen klaret selv de mest hårdnakkede forsovninger.

(del af en serie)