Berlingske Tidende forsøger i dag at få en uhyggelig historie ud af at rekrutterende virksomheder har opdaget Google og tjekker ansøgeres navne i søgemaskinerne.
Det håber jeg da de gør. Det er der ikke noget uhyggeligt i.
For mange, og da især for mange der blogger, er en del af spøgen ved at være i søgemaskinerne da lige præcis at man kan ses. Ike ødvendigvis fordi man vil have et job, men bare fordi man gerne vil have nogen i tale med det man skriver eller gør. Naturligvis kan man have sagt eller gjort noget, der får en til at se uspiselig ud til en jobsamtale, men oprigtig talt, var man ikke blevet uvenner før eller siden alligevel? Jo mere ens arbejde minder om vidensarbejde, jo større rolle spiller social kompatibilitet og jo mere rimeligt virker det at tjekke folk ud på Google før man ansætter dem. Sjovt nok bliver det også mere sandsynligt at man faktisk finder dem.