Jeg er glad for at kunne meddele at knoldsellerisæsonen i dag er skudt i gang her i Classy's køkken - kun en meter fra de bits du læser nu.
Selleriknolden er, udover septembers himmel, der er så blå, det fineste ved efteråret, og fejrede køkkenet ikke stifterjubilæum i november var selleri det eneste fede ved den måned.
Jeg længes efter min selleri med samme intense forventning som engelsk landadel længes efter rævejagten.
Efter de sidste 3-4 kedelige måneder med dyre jordbær, tomater der faktisk er røde og salat er det en fornøjelse igen at stå at vaske en gigantisk møgbeskidt rodfrugt til 8kr/kg.
Alt lykkes med selleri. Skær den op. Steg den. Spis noget til. Drømmemåltid.
Det bedste er næsten at der er så mange der hader selleri. Det er simpelthen ikke spændende for ISO at tage 3 gange så meget for den som de burde - og gør med alle de andre grøntsager. Og ligemeget hvor sent du handler er der altid en selleri tilbage.
Og en er altid nok. En selleri varer i dagevis. Og den holder til det. Den er uopslidelig.
Der findes ikke et køkkenredskab der ikke kan behandle en selleri. Den kan
blendes, skæres,
skrælles, rives,
koges, steges,
bages og moses.
Og i efterårets våde kulde er den ubestikkelig - spises altid varm og varmer altid ekstra på grund af den stærke smag.