Den nye Junior Senior plade lyder som en mellemting mellem B52s og Michael Jackson fra dengang hans næse stadigvæk var stor. Det er superfunky lavet, hurtigt overstået, og en lille smule ærgeligt hvis man nu syntes at trash-pop sounden fra debutpladen var helt unik og en fantastisk glædelig forandring i et ellers kedeligt poplandskab. Sangene lyder stadig allesammen som sådan nogen eksplosive breaks der drøner ud fra scenekanten, og det er absolut kompetent og stadig overraskende velskrevet, men jeg kunne bedre lide stilen pakket i rockguitar. Desuden har pladen, såvidt jeg kan høre, fået en virkelig intens tur gennem en kompressor. Lyden er så punchy så man får decideret ondt i ørerne.