(fortsat fra første afsnit)
Det var blevet tid til mødet mellem Bingo og Pudderkvast...men hverken
Bingo
eller
Pudderkvast
virkede særlig aggresive.
Måske skulle I ikke egentlig slås. Kan I ikke bare sådan fortælle os hvordan I havde tænkt jer at tæske førerhunden?
"Jeg havde tænkt mig at gemme mig bag ved Trofast derovre..."
Trofast var en gammel mølædt St. Bernhardshund, en tidligere førerhund, der altid lå og solede sig ovre ved madskålen. Han havde ikke haft kræfter til at slås i årevis.
"...og så vil jeg logre med halen og bjæffe meget højt, så alle tror at Trofast er vred. Da jeg var lille var vi allesammen meget bange for gamle Trofast..."
Pudderkvast afbrød ham, "Jeg havde egentlig ikke rigtig tænkt mig at slås med førerhunden...
...han er jo rigtig dejligt stor... og meget lækker...
...og han skaffer mad på bordet."
Flokhundene kiggede rådvilde på Pudderkvast. Havde de regnet helt forkert?
Når først han ser mig og får sniffet mig lidt i enden, så bliver han blid som et lam.
Bingo rødmede. Han havde selv drømt om Pudderkvasts velduftende numse.
Også flokhundene forstod pludselig Pudderkvasts numsetrick. Sådan var der aldrig nogen der havde klaret førerhunden før. Det var ikke ideelt, men det kunne virke. Ihvertfald virkede det på dem.
"Vi tror mere på numsetricket end en trojansk St. Bernhardshund!", jublede flokhundene. "Pudderkvast vinder!"
(fortsættes)
I afsnit 3: Numsetricket.
HA HA HA HA .. Fandme humor ..