September 08, 2005
Pinds valgflæsk II

Dagens kronik i Berlingeren er af Søren Pind, og helt som forventet er det valgflæsk af ringeste kvalitet. Ikke alene er det stadig det dumme og overflødige "three strikes and you're out" slogan Pind slår på, men den politiske kommunikation i kronikken er så konstrueret at man tager sig til hovedet.
På overfladen handler kronikken om indvandring, men man kommer ikke mange ord ind før det er klart at det er Ritt Bjerregaard, og ikke indvandrerne, der skal dunkes oven i hovedet. Pind prøver på at hænge socialdemokratiets tabersag nr 1 om halsen på Ritt ved at binde hende personligt til en række initiativer fra hendes tid i Folketinget. Det havde Pind ikke behøvet at uddybe. Den strategi kunne vi lugte allerede da han fremlagde sit forslag første gang.
Da først hovedmålet er nået går Pind igang med et par sekundære mål. Vi får et afsnit om forholdene i "hans" forvaltning (altså "Det er mig der er københavner"), et møde med manden på gaden (en rigtig indvandrer ovenikøbet), lidt voldspakke ("mere politi på gaden!") før Pind lige minder os om det væsentlige ("Ritt Bjerregaard er en idiot"). I anden runde i form af et usmageligt personligt angreb. Nu er problemet nemlig at Ritt Bjerregaard ikke har nogen børn, mens Pind er en stolt familiefar, og "den slags" kan jo ikke lave skolepolitik. Pind er virkelig inde at skrabe bunden her.

Posted by Claus at September 08, 2005 09:03 AM | TrackBack (0)
Comments (post your own)
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.
Name:


Email Address:


URL:



Type the characters you see in the picture above.

(note to spammers: Comments are audited as well. Your spam will never make it onto my weblog, no need to automate against this form)

Comments:


Remember info?