Jeg havde en fin naturoplevelse i g?r, inde midt i Rom. Jeg var i klostergangen ved Johanneskirken, ud p? eftermiddagen. Mellem klostergangens marmors?jler kunne man se det lille stykke himmel over klosterhaven, og midt p? himlen stod m?nen tydeligt i dagslyset, tiltagende, n?sten pr?cis en halvm?ne. Jeg stod i skygge, og solvinklen ned i klosterhaven var s?dan at lige pr?cis en af klosterhavens fire mure var solbeskinnet.
De to sold?kkede objekter, m?nen og muren, kom i en s?rlig forbindelse med hinanden, fordi de var de eneste solbeskinnede objekter overhovedet. Pludselig virkede m?nen ikke fjern og abstrakt som den plejer, men helt n?r, som om den hang bare 10 meter over klosterhaven. Solvinklen p? m?nen og muren var jo den samme, og normalt n?r man ser to objekter med den samme skygge, s? er de n?r ved hinanden, i samme forhold til lyset. M?nens halvhvide flade var ikke, som man synes om natten, bare et f?nomen ved m?nen, men direkte en oplysning med det samme dagslys som d?kkede haven.
S?dan kan naturen, m?nen, komme t?t p? en ogs? midt inde i en storby. Nogen vil m?ske indvende at m?nen ikke er rigtig natur at den er uden for naturen. Men det var netop det fine ved synet i klosterhaven, at det var den ikke den dag.