August 04, 2005
Syntetisk sommerferie IV: Cumulusfjeld
Det store vindue peger mod vest over mod skovbrynet. Jeg sidder og kigger ud i blæsten på den store himmel. De gigantiske cumulusformationer der vælter ind over os er det lokale modstykke til det drama man ellers finder i Alperne. Ligesom bjergmassiverne hele tiden skifter når man går rundt i dem, skifter skybilledet konstant og bringer nye oplevelser med sig. I modsætning til Alperne, og måske i forlængelse af vores nationale egenart, så kan man ikke rigtig besejre skymassiverne. Man kan ikke gå op ad dem eller henover dem. Man er bundet til altid at blive nede i bunden af dalen.
Posted by Claus at August 04, 2005 11:49 AM | TrackBack (0)Comments (post your own)
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.