Og månedens klart bedste blogpost er en serie af 3 om hvorfor politikere som John Kerry (og Frank Jensen) ikke kan vinde.
Den bedste: Learn to say Ain't - hvis de ikke tror på dig, ikke har lyst til at høre på dig eller simpelthen ikke kan lide dig kan du ikke vinde.
Og nr 2: Senate Quicksand - om hvorfor man ikke kommer til at ligne en god leder ved at have været et værdsat medlem af en gruppe med et problematisk ry i mange år.
Og endelig konklusionen, nr. 3: Svar på indvendinger af samme type som Mogens Lykketofts "Vi havde vundet hvis fagbevægelsen havde støttet os og medierne havde givet os en fair behandling". I fik en fair behandling. I får den idag. Hvis vælgerne kunne lide Mogens Lykketoft havde de stemt på Socialdemokratiet i langt højere grad end de gjorde.

Bemærk også at det her med om folk kan lide dig ikke handler om at lave "en Sprunk-Jansen" (hvem glemmer nogensinde den detroniserede Lundbeck kejsers "Min kone siger jeg er en god elsker"), eller om at få smartere tøj (nej det var ikke Gucci tasken der vandt) eller om at 'dumme dit budskab ned'. De skal kunne lide dig - ikke noget du gør dig til. Det er jo ikke fordi vælgerne ligefrem synes Anders Fogh virker som en god kammerat de godt kunne tænke sig et slag kort med nede på havnen over en stille bajer. De tror bare på ham. Og det kan de godt lide at gøre.

Bonus link til selv: En tidligere post om Lykketofts katastrofale talent for at connecte.