I modsætning til de brede nyheder tidligt på aftenen fandt Deadline tid til at omtale gårsdagens politiske skandale om softwarepatenter, men udsendelsen fik et lidt ærgeligt snit. Martin Breum og deadlineredaktionen forvekslede systematisk copyright og patentering og købte fra indslagets start problematiseringen "skal man kunne eje ideer?".
Vi gentager og omfortolker tidligere budskaber:

• Patenter må ikke forveksles med ejerskab, fordi ideer ikke må forveksles med fast ejendom. Alene det forhold at man både har et begreb om copyright og et begreb om patentering fortæller os at ideindhold fungerer anderledes end fast ejendom og at man derfor skal være overordentlig forsigtig med at kaste om sig med ord som "at eje" i den sammenhæng - for er det nu copyright beskyttelsen der er at eje ideen eller er det patentet. Det er to vidt forskellige rettigheder; de fungerer fuldstændig forskelligt - og ingen af dem fungerer iøvrigt som de rettighder vi har til fysiske ting, som vi normalt bruger ordet "eje" om.

• Frie ideer har en enorm netværkseffekt (gode eksempler er ideerne "demokrati", "islam" såvel som de tekniske ideer bag internettet, email, www osv osv). Der er rent økonomiske og aldeles plausible argumenter for at den samlede økonomiske værdi som den frie ide har i kraft af sin netværkseffekt overstiger enhver værdi en ufri ide kan producere for den monopolist der har fået eneret til at udnytte ideen. Den omtalte økonomiske effekt kommer i to former:
  
  
  
  1. Flere bliver i stand til udnytte ideen kommercielt, hvilket udvider ideens kommercielle rækkevidde. Det øger salget af ideen.
     
  2. Den øgede konkurrence i ideens udnyttelse sænker med tiden prisen på at betjene sig af ideen og på den måde bliver det mere økonomisk at købe ideen - en klar produktivitetsgevinst.
     
  
  
• Forudsætningen for at regnestykket passer er naturligvis at dynamikken favoriserer invention, dvs at "supply side" gevinsterne opstår før "demand side" gevinsterne, sådan at det kan betale sig at gå igang overhovedet.
  
• Patenter er til for at fremme den ovenfor omtalte idéøkonomi ikke at hæmme den. Som udgangspunkt er netværkseffekterne at foretrække, men på grund af den økonomiske strultur i visse innovative brancher er man nødt til at lægge en dæmper på netværket for at sikre sig et "innovativt forspring" - altså at ideerne bliver modnet før de så at sige bliver udkonkurreret af sig selv. Software er ikke en branche med et sådant problem, i modsætning f.eks. til medicinalbranchen.