Efterklang, som jeg ikke havde hørt om før Carsten gjorde mig opmærksom på dem, viser sig ved nærmere bekendtskab med pladen Tripper at være et helt fantastisk orkester. Det er kun lige knapt at musikken kan karakteriseres som electronica, for sounden er næsten klassisk og ihvertfald meget, meget langtidsholdbar. Umiddelbart virker det som om at Efterklang til trods for en sen ankomst godt kan nå at vinde præmien som bedste danske genrebryder i the naughties foran Blue Foundation og Under Byen. Det er 3 meget forskellige bands, men genrebrud virker som en fælles overskrift på det der er fedt i dette tiår. Imidlertid synes jeg at både Blue Foundation og Under Byen har nogen problemer med langtidsholdbarheden. Der er for mange billige tricks, og begge orkestre er lidt for glade for det greb de nu har fundet og kalder deres. Jeg får ikke samme oplevelse fra Efterklang pladen.
Jeg er ikke helt oppe på alle de moderne referencer til utallige electronica bands og "postrock" bands, så jeg kan kun sige at det musikken minder mig mest om er amerikansk minimalisme a la Steve Reich. Musikken er vidunderligt ikke-aggresiv. Man får den ikke blæst ind i hovedet, men er nødt til i stedet at sætte sig og lytte. Og der er masser at lytte på.