Farvel til våbnene

I aften er der gallapremiere på Thomas Vinterbergs nye film Dear Wendy, og i den anledning var der et stort portrætinterview med Vinterberg i sidste søndags udgave af Politiken. I forbindelse med portrættet gengiver journalisten, Michael Bo, også handlingen i Dear Wendy - men før vi ser hvad han kan få det til, så lad os lige se den officielle synopsis:

DEAR WENDY is a story about the young loner Dick who lives in the poor mining town of Estherslope. When he happens upon a small handgun one day, he finds himself strangely drawn to it, despite his fervent pacifist views.
Together with his newfound partner he soon convinces the other young outcasts in the town to join him in a secret club he calls The Dandies. A club based on the principals of pacifism and guns. Despite their firm belief in the most important Dandy rule of all - never draw your weapons - they soon find themselves in a predicament where they realise that rules are made to be broken.

Altså en historie om våben, og fascination af dem.
I Politiken bliver det til

'Dear Wendy' er en filmatisering af Lars von Triers historie om en håndfuld unge tabere, der føler sig stivet af ved at gå rundt med skydevåben på sig, men som til gengæld lover hinanden aldrig at bruge dem (indtil altså en dag...)

Hvor fænomenalt Politikenagtigt! Selvfølgelig kan man ikke i Politiken skrive at personerne er fascinerede af våben. At våben overhovedet kan være fascinerende er jo sådan noget højreorienteret amerikansk noget. Michael Bo er ikke alene nødt til at kalde The Dandies tabere (istedet for outcasts, som jo altså betyder udkastede, og ikke rummer betydningen 'integritetsløs' som taber rummer), men også forkvakle deres fascination til istedet at bestå i at de 'føler sig stivet af' af skydevåben. Og så kan han sgu ikke engang skrive pistolver eller revolvere, men kun det afstandsgivende skydevåben.
Pointen er naturligvis at filmens setup, filmens egen fascination, går op i røg hvis man ikke accepterer revolverens fascination. Det er absurd at man ofrer al den spalteplads på instruktøren og så alligevel er nødt til at lave sådan en afstand til den film han har lavet fordi indholdet ikke rigtig er i tråd med de rigtige meninger som de helst skal komme til udtryk i Politiken.

Posted by Claus at February 03, 2005 11:34 PM | TrackBack (0)