Ikke at det kommer til at spille nogen rolle men Klaus Bondams sejr i kampen om at blive radikal overborgmesterkandidat er et smukt eksempelt på hvordan vores rådne mediedemokrati virker. Bondam er en god kandidat fordi 400000 så ham spille tysk svigersøn i Festen, ikke fordi der er nogen der ved hvad han står for som politiker, eller hvad han har udrettet for den sags skyld. Politisk husker vi især hans manglende evne til at se i et problem i at han sad i Københavns Kommunes kultur- og fritidsudvalg og samtidig søgte en stilling som teaterchef i Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab. Jeg kan stadig huske et fænomænalt glat interview på TV Lorry hvor Bondam slet ikke kunne se at der kunne være en grund til at diskutere om det var i orden. En ordentlig punktering til hvilken respekt jeg evt skulle have haft for ham.