27. Den bedste måde at blive anerkendt på er ikke at have brug for det

Det er lige sandt i kunst, som i forretninger. Og kærlighed. Og sex. Og hvad som helst der ellers er værd at have.

For 15 år siden hang jeg ud i det berømte London satireblad Punch's kontorer. Jeg var bare en dreng dengang, men af en eller anden grund fandt tegneserieredaktøren, selv en berømt tegner, sig i at have mig rendende den dag.

Jeg stillede ham spørgsmål om tegneseriebranchen. Han svarede på dem så godt han kunne imens han kiggede en stak post igennem.

"Kig på det her, Kammerat", sagde han og gav mig et stykke papir.

Jeg kiggede på det. En tegner, hvis navn jeg genkendte, had skrevet ham et ret trist og desperat brev, og tryglede om at komme i bladet.

"Endnu et flæbende brev fra endnu en flæbende tegner som var noget for 20 år siden" sgade han og rullede med øjnene. "Jeg får halvtreds breve om ugen af den slags fra flæbende tegnere der var kendte engang."

Han holdt en pause og smilede ondskabsfuldt.

"Sådan bliver man IKKE publiceret", sagde han. "Man sender mig sådan et fucking brev".

(råd nr. 27 fra Om At Være Kreativ)

Posted by Claus at December 12, 2004 03:17 PM | TrackBack (0)