December 01, 2004
25. Du er nødt til at have din egen stemme
En Picasso ligner altid en Picasso. Hemingway lyder altid som Hemingway. Beethoven lyder altid som Beethoven. En del af at være en mester er at have sin helt egen stemme.
Enhver kunstner er på udkig efter det store "Aha!" øjeblik uanset om han er en mester eller ej.

Det øjeblik hvor han endelig finder sin egen stemme, en gang for alle.

For mig var det da jeg opdagede tegning bag på visitkort.

Andre, mere berømte, eksempler kunne være Jackson Pollock der opdager "splatter" maleriet. Eller Robert Ryman der opdager det hele hvide lærred. Andy Warhol der opdager silketrykket. Hunter S. Thompson der opdager gonzojournalistikken. Duchamp der opdager det fundne objekt. Jasper Johns der opdager det amerikanske flag. Hemingway der opdager kortfattetheden. James Joyce der opdager stream-of-consciousness.

Var det held? Måske en smule.

Men det var ikke formen der gjorde kunsten stor. Det var det forhold at mens de legede med denne nye ting, så fandt de ud af hvordan de skulle lægge hele sig selv ind i den.

Og først da blev det deres særlige lys, deres egen stemme osv.

Det varr det folk reagerede på. Menneskeligheden, ikke formen. Stemmen, ikke formen.

Læg hele din sjæl i det og så vil du finde din stemme. Hold igen og du finder den ikke. Så enkelt er det.

(råd nr. 25 fra Om At Være Kreativ)

Posted by Claus at December 01, 2004 04:23 PM | TrackBack (0)
Comments (post your own)
Help the campaign to stomp out Warnock's Dilemma. Post a comment.
Name:


Email Address:


URL:



Type the characters you see in the picture above.

(note to spammers: Comments are audited as well. Your spam will never make it onto my weblog, no need to automate against this form)

Comments:


Remember info?