Ja jeg ved godt det kan lyde absurd - John Mogensen var vel næppe nogensinde et hoftesvingende sexsymbol, og hvad er det så lige for en rolle Otto Brandenburg spillede - men John Mogensen er Danmarks Elvis. Det skal forstås på denneher måde:
Ligesom Elvis' musik er det, er John Mogensens musik en bizar blanding af en ny rå stil (måske mere sangmæssigt og tekstligt end egentligt musikalsk) og så en stadig tilbagevenden til en gammel, folkelig sentimental klang af 50erne. Selv om Elvis hyldes som rockgrundlægger så synger han, når man checker efter meget, meget urocket. Han former sin stemme for meget og synger skønsang, istedet for at dyrke den fladere og mere energiprægede stil som den egentlige rockmusik fører med sig. Og repertoiremæssigt er Elvis' katalog en bizar blanding af rock'n'roll og gammel sentimental country og slagere.
Det er lidt det samme med Mogensen. Han synger også meget bedre end han har brug for til sit repertoire og en gang i mellem kan man høre det. Andre gange lyder han bare som en overordentlig træt drukmås. Og musikalsk går hans repertoire fra "Der er noget galt i Danmark" til "Nina kære Nina" via Mills Brothers og Paul Simon covers. Det hænger slet ikke sammen, og det hænger ikke sammen på præcis samme måde som Elvis' repertoire ikke hænger sammen.

Fra kataloget af andre ligheder: De er ikke helt jævnaldrende (Mogensen fra '28 - Elvis fra '35), men havde lignende karrierekurver med succes sidst i 50erne og først i 60erne men gled ud og gjorde comeback omkrint 70. Begge dør i 77.

Alt dette i anledning af den stærkt svingende (ikke swingende) genudgivelse af John Mogensens samlede værker som velmenende mennesker for nylig har foræret mig som gave.